Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet
Der var spænding hos landbrugsfamilierne op til præsentationen af Svarer-rapporten. Ikke den spænding vi har op til juleaften, men nærmere: Gad vide, om vi kan fejre jul på gården om fem år? Til gengæld behøver vi slet ikke bekymre os om et generationsskifte. For det bliver ikke aktuelt, hvis en CO2-afgift på biologiske processer bliver fremtiden.
Spændingen, der rumsterede op til Svarer-rapportens præsentation, er nu afløst af stor frustration ude på gårdene. Alligevel fortsætter vi arbejdet med usikkerheden over os.
Herude på landet er vi allerede i gang med at forberede til de næste julefrokoster. Vi sår byg, som bliver til juleøl. Grisen insemineres i disse dage, så vi kan få flæskesteg og hamburgerryg på bordene. Grisene fodrer vi med korn fra markerne omkring vores stalde, så vi minimerer CO2-aftrykket, og gødningen til afgrøderne er selvfølgelig fra grisene, vi spiste sidste jul.
På markerne sker mirakler hver dag, når kornet gror. Det er fotosyntesen, der sker via grønkornene i planternes blade, når solen skinner. Bladene suger CO2 fra luften ind i bladet og omdanner det til stivelse og kulstof. Stivelsen i kornet er det, vi laver mel af.
I alle Svarer-rapportens tre modeller skal man nå i mål med klimamålene ved at reducere fødevareproduktionen. Hvis landbruget ikke producerer, er der ikke danske fødevarer. Men udledningen fortsætter ufortrødent i andre lande - og her er det væsentligt at understrege, at Danmark producerer nogen af de mest klimavenlige fødevarer.
Derfor siger det vel sig selv, at det er galskab at reducere dansk produktion med en skat, som foreslået af politikerne? En skat der vil suge livet ud af landet.
Sagen er den, at landbruget kan nå klimamålene uden en afgift. Nye forskningsresultater peger også i den retning. Man bør blot sparke bolden over på landmandens marker.
Det er vejen, der også skal sikre, at der er liv på landet i næste generation - ikke blot landbrugsliv, men også liv hos smeden, mureren, frisøren og dagplejeren med mere i landdistrikterne.