Lyt til artiklen:

Landbrug & Fødevarer skal betale fire millioner kroner til omsætter

00:00
Hastighed: ???x
01:53

En seks år lang strid har fundet sit endeligt i Sø- og handelsretten.

Her havde omsætterselskabet Porc-Ex Breeding, ejet af Holger Bøgebjerg Sørensen, stævnet Landbrug & Fødevarer for 200 millioner kroner. Retten skulle tage stilling til, om landbrugstoppen misbrugte en dominerende stilling på området for danske avlsgrise, til at lukke konkurrenten Porc-Ex Breeding ude. Eller om det blot var fair praksis for at styrke danske grisegener internationalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter seks år: Omsætter kræver 200 millioner af L&F

Se også:

Efter seks år: Omsætter kræver 200 millioner af L&F

I domsresuméet hedder det at:

- Sagsøgtes opsigelse af omsætteraftale med sagsøger var i strid med konkurrencelovgivningen, idet der ved opsigelsesperiodens udløb endnu ikke var etableret et nyt DanAvl-system, som var i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 4 millioner kroner. Sagsøgte havde ikke ved opslag på sin hjemmeside handlet i strid med hverken straffe- eller markedsføringsloven.

Dermed skal Landbrug & Fødevarer betale fire millioner kroner til Porc-Ex, der i dag hedder Stamina.

Skal betale omkostninger til L&F

Stamina A/S - Porc-Ex Breeding - får dog ikke medhold i, at Landbrug & Fødevarer ønskede at overtage virksomheden, som var grundlaget for størstedelen af påstanden om 200 millioner kroner i erstatning.

Og da den del af påstanden var den væsentligt del af sagsforberedelsen, samt at modpåstandene fra Landbrug & Fødevarer udgjorde en relativt lille værdi, skal Porc Ex dække 1,5 millioner kroner af af Landbrug & Fødevarers advokatudgifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed skal L&F betale fire millioner kroner med procesrente fra 1. august 2016 til Stamina A/S, mens Stamina A/S skal betale 1.627.825 kroner til L&F.

Hele dommen kan ses her