Lyt til artiklen:

Den grønne trepart afleverer anbefalinger til afgift sidst i juni

00:00
Hastighed: ???x
02:01

I næste uge afleverer Michael Svarer-udvalget sin længe ventede rapport om en afgift på landbruget. Samme dag mødes parterne i den grønne trepart til drøftelser om udspillet.

Herefter skal den grønne trepart komme med bud på et bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Treparten består ud over regeringen af repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart, skriver Økonomiministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen udpeget tidligere formand for Folketinget og minister, Henrik Dam Kristensen, som ekstern formand for den grønne trepart.

Ud over CO2-afgiften skal treparten også kigge på natur og biodiversitet, drikkevand og skov inden for landbrugserhvervet.

I kommissoriet for den grønne trepart står der:

"Den grønne trepart kan således forholde sig til dilemmaer, udfordringer og løsninger, herunder konkrete virkemidler og deres effekter samt finansiering heraf, i forbindelse med regulering og omstilling af landbrugserhvervet".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs hele Kommissorium for Grøn trepart.

I følge aftalen skal den grønne trepart aflevere sine anbefalinger og konklusioner på et bud på en afgift inden juni 2024. Først efter Folketinget genoptager arbejdet efter sommerferien går de egentlige politiske drøftelser om en afgift på landbruget i gang.