Lyt til artiklen:

Karl Mertz opruster på Kuhn

00:00
Hastighed: ???x
02:24

I efteråret 2022 opsagde MI samarbejdet med Søllested Maskinforretning, da forretningernes fremtidige strategier ikke stemte overens med den udvikling, de hver især ønskede. Dermed lå det lige til højrebenet, at MI i stedet for oprustede samarbejdet med Karl Mertz, som fremadrettet går all-in på MI´s produktprogram Kuhn og Rauch. Det skriver MI i en pressemeddelelse.

Strukturudviklingen i landbruget, hvor der bliver større men færre landmand, kræver fokus og specialisering. Kravene fra de stadig mere professionelle landmænd bliver taget til nye højder, og det stiller også højere krav til de lokale maskinforretninger og deres leverandører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Karl Mertz har med sine fem udsalgssteder fordelt på Lolland-Falster, Sjælland & Møn en størrelse, der er rustet til at levere den service kunderne efterspørger, og som vi forventer af en samarbejdspartner. Samtidig har de kapaciteten til at have maskiner og reservedele hjemme før sæsonerne, så kunderne får den bedste oplevelse fra start til slut. Karl Mertz har dygtige og professionelle medarbejdere, der arbejder godt sammen med specialisterne i Vejle. De kender produkterne, og de kan derfor rådgive og servicere kunderne efter lige netop deres behov. Vi ser positivt frem mod det udvidede samarbejde, og glæder os til at komme endnu tættere på Karl Mertz og landmændene, udtaler salgskonsulent Christian Kyhn, MI.

Østdanmarks Kuhn-center

Med aftalen kan Karl Mertz bryste sig af at være Østdanmarks største Kuhn-center. Setuppet med MI passer godt ind i strategien hos Karl Mertz, hvor fokusset vil være på færre leverandører med et stort og bredt sortiment, så de professionelle landmænd kan serviceres med know-how og service i særklasse.

- At få en aftale på plads med MI om at være Premium forhandler passer godt ind i vores fremtidige strategi. Det handler om at have fokus og dygtiggøre sig med nogle få store leverandører, der står bag deres produkter, og som leverer den kvalitet, kunderne efterspørger. Maskinerne bliver mere komplekse og det kræver mere know- how inden for det produktsortiment, vi tilbyder. Kun på den måde kan vi levere service i særklasse. Med endnu mere fokus på Kuhn og Rauch passer det fulde produktsortimentet godt ind i vores strategi og samarbejde med Fendt, Massey Ferguson og Valtra, fortæller Anders Hansen, administrerende direktør hos Karl Mertz.