VA-direktør til landbruget: Kom i gang med at registrere din CO2-indlejring NU!

Det er nu engang et ufravigeligt faktum, at planter er de eneste elementer på planeten, der kan indlejre CO2. Hvadenten de vokser i havet, i skoven eller på marken. Problemet er bare, at ingen krediterer landbruget for vores store bidrag i den henseende.

Løsningen er derfor, at så må vi selv gøre det. Værktøjet hertil er et ESG-regnskab, som på sigt forventes at blive et krav til enhver virksomhed jævnfør EU´s taksonomiforordning. I de foreløbige ESG-regnskaber har de respektive virksomheder haft et ensidigt fokus på FN´s anbefalinger, som udelukkende ser på udgifter, det vil sige CO2-udledningen.

Landbruget skal sætte standarden

I de samme anbefalinger fremgår det, at CO2-indlejring inden for en periode på 12 måneder IKKE tæller med i regnskabet. Igen et ensidigt fokus på udgiftssiden. Heldigvis lovgiver FN ikke i Danmark, og vi er derfor ikke forpligtet til at følge deres anbefalinger hvad angår udarbejdelsen af et ESG-regnskab.

Hidtil har FN´s regnskabsrammer ganske vist været vidde, men på et tidspunkt vil kravene blive mere skarpe. Derfor er det vigtigt, at vi NU selv er med til at sætte standarden for, hvordan et ESG-regnskab på landbrugsbedriften skal udarbejdes. Som i ethvert andet regnskab skal der også i ESG-regnskabet være tal på både indtægts- og udgiftssiden. Landbrugets "indtægter" er CO2-indlejring.

SEGES har allerede gjort det hårde arbejde og lavet udregninger for, hvor meget CO2 en hvedemark i gennemsnit indlejrer pr. hektar, og de udregninger skal landbruget i gang med at anvende i praksis. Bogfører man som landmand både indtægter (CO2-indlejring) og udgifter (CO2-udledning) i sit ESG-regnskab, giver det i sidste ende et billede af, hvad ens reelle CO2- nettopåvirkning er på bedriften.

Et tænkt eksempel: Vi har en hvedemark, som indlejrer 20 tons CO2 pr. hektar. I forbindelse med dyrkningen af marken udledes der 2 tons CO2 pr. hektar, og dermed står man med en nettoindlejring på 18 tons CO2 pr. hektar. Hvis den samme landmand også producerer grise og dermed udleder yderligere en mængde CO2, posteres det på udgiftssiden.

ESG kan være license to operate

Den endelige udledning sker dog først, når forbrugeren begynder at spise grisekødet. På den måde adskiller landbruget sig fra alle andre virksomheder, fordi vi er en del af en biologisk proces, hvor slutproduktet er mad på vores spiseborde og som afledt effekt energi til vores huse i form af biogas.

ESG-regnskabet bør fremadrettet betragtes som den enkelte landmands mulighed for at påvise sit positive bidrag til den grønne omstilling. Begynder vi at bogføre CO2-indlejringen i regnskaberne, vil det samtidig give mulighed for at benchmarke sin bedrift ift. andre og derved motivere til yderligere udnyttelse af indlejringspotentialet.

Påvisning af CO2-indlejring kan meget vel blive landbrugets fremtidige "license to operate". Derfor er det en klar og utvetydig anbefaling herfra, at vi begynder at sætte tal på vores tydeligvis positive bidrag til den grønne omstilling.