Lyt til artiklen:

Over 60 dyrevelfærdsorganisationer samler underskrifter: Vil forbyde pelsproduktion i EU

00:00
Hastighed: ???x
01:32

Mere end 60 andre dyrevelfærdsorganisationer i Europa har lanceret en fælles underskriftsindsamling for at få vedtaget et endeligt forbud mod pelsproduktion i EU. Et fælles EU-forbud vil lukke pelsproduktionen i samtlige EU-lande.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse, som er en af organisationerne bag underskriftsindsamlingen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tiden er i den grad løbet fra pelsindustrien, hvor dårlig dyrevelfærd, sundhedsrisici, miljøproblemer og økonomisk underskud har været hverdag de sidste år. Ved at løfte i flok og få et europæisk forbud mod pelsproduktion er vi med til at få lukket en forældet industri. Buralderen er ovre, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Bliver et forbud mod pelsproduktion i EU vedtaget af EU-parlamentet, vil det også gælde minkproduktionen i Danmark.

Målet er at indsamle en million underskrifter på tværs af EU. Opnår man en million underskrifter, er EU-Kommissionen efterfølgende forpligtet til at behandle borgerinitiativet. EU-Kommissionen skal vurdere, hvilke tiltag, den vil foreslå på baggrund af initiativet, og ikke mindst, hvad begrundelsen er for disse tiltag eller for ikke at handle.

Underskriftsindsamlingen varer et år - det vil sige frem til maj 2023.