Lyt til artiklen:

Danske Halmleverandører: - Forsyningssikkerhed og kvalitet bliver nøglebegreb

00:00
Hastighed: ???x
01:32

Danske Halmleverandører afholdt i sidste uge generalforsamling, hvor formand Erik Poulsen kunne byde to nye bestyrelsesmedlemmer velkommen i form af Ebbe Nielsen fra Lille Skensved på Sjælland og Anette Dam, Skåphusgård Agro ved Ikast.

Det skriver Danske Halmleverandører i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På generalforsamlingen blev der drøftet, om organiseringen af Danske Halmleverandører er gearet til den fremtidige store efterspørgsel efter halm, hvor Erik Poulsen pointerede, at forsyningssikkerhed og kvalitet bliver et nøglebegreb, som man skal forholde os til. Mere organisering i foreninger eller selskaber omkring værker og biogasanlæg og de øvrige aftagere kan være medvirkende til at sikre en stabil forsyning af halm, som er tilpasset de enkelte aftagere med hensyn til kvalitetsparametre.

På generalforsamlingen opfordrede formanden også flere halmleverandører til at støtte op om foreningens arbejde.

- Vi kunne godt tænke os at flere halmleverandører bakker op omkring foreningens arbejde, da det har omkostninger at drive en forening på professionel vis, som giver tilstrækkelig værdi for foreningens medlemmer, pointerer Erik Poulsen og tilføjer at foreningen rummer både de små og de store halmleverandører.

Bestyrelsen i Danske Halmleverandører består foruden Erik Poulsen af næstformand Øst Knud Erik Clausen, Næstformand Vest Steen Møller Madsen, Poul Fritzner, Ole Jensen, Ebbe Nielsen og Anette Dam, der er foreningens første kvindelige bestyrelsesmedlem.