Navneskifte skal favne følgeindustrien og give flere medlemmer

Med navneskiftet til DanskHalm er forhåbningen, at foreningen kan komme til at favne en bredere del af værdikæden inden for halm.

Det fortæller DanskHalm i en pressemeddelelse.

- Vi har arbejdet med denne turn-a-round gennem et par år.
Den omstilling af halmbranchen vi oplever i disse år, betyder at vi som forening er forpligtet til at følge med og kunne levere på de ydelser der ønskes i hele værdikæden for halm, siger Erik Poulsen, der på generalforsamlingen fik genvalg som formand.

- Vi har mærket et ønske fra flere om at være en mere aktiv del af foreningens arbejde med sikring af rimelige rammer for anvendelse af halm- og jeg vil gerne opfordre alle interesserede i at henvende sig til os om medlemskab, lyder det fra formanden.

Foreningen hedder nu "DanskHalm" og foreningen vil arbejde for at styrke hele halmbranchens interesser.

Målsætningen er at forbedre mulighederne og forholdene for afsætning og bearbejdning af halm til blandt andre
energi-, nonfood-, industri-, fødevarer- og landbrugsformål. Her er det ikke længere udelukkende for dem der producere halmen, der skal arbejdes for, men også medlemmer i følgeindustrien.

Aktuelt emne

Et af de helt store emner, som foreningen har fat i i øjeblikket, er Folketingets arbejde med en klimaafgift på biologiske
processer i landbruget.

Næstformand Knud-Erik Clausen begrunder dette fokus med, at man ikke kan forstå det arbejde Folketinget har sat gang i.

- Hvis vi sælger vores halm til f.eks. bioraffinering, som både kan give
flydende biobrændstoffer og et fødevareprodukt samt en rest til biogas, så skal vi som landmænd straffes med en afgift, selvom salget samlet set bidrager til ekstra reduktion i klimapåvirkningen, siger Knud-Erik Clausen.

- Det giver ikke mening. Så der vil vi forklare politikerne at de skal holde tungen lige i munden, hvis de skal indfri det valgløfte med at indføre en afgift - hvis det samtidig skal være en fordel for klimaet, understregede næstformanden.

Nye aftagere

Der har i det forgangne år været dialog med en lang række partnere inden for halmen, om hvordan udvikling af branchen sikres.

De seneste måneder har der være meldt ud om en række store
biogasprojekter, hvor halmen planlægges at være den bærende biomasse i reaktorerne.

Det er projekter hvor halmen skal leveres som briketter, og det giver fornyet behov for organisering.

- Med de nye aftagere af halm til briketter og bioraffinaderi, skal vi være bedre til at sortere halmen i kvaliteter og gerne på tværs af
regioner, så vi som branche altid kan levere den halm som efterspørges og i de rette kvaliteter, fortæller Erik Poulsen.

- Det er ikke noget, vi kan gøre som enkelt leverandør, da vi ikke kan være sikker på at have nok af hver enkelt kvalitet hvert år. Derfor er det nødvendigt at vi samles som leverandører i leverandørselskaber og her har et tæt samarbejde med de øvrige aktører, f.eks. ejere af briketteringsanlæg og bioraffinaderier. Så skal vi nok kunne sikre halmen som sikker ressource også fremover, siger Erik Poulsen.

I årets løb har foreningen endvidere arbejdet med kulstofbalanceregnskab for bæredygtig halm og hvordan kontrollen af det foregår, da det stadig er nyt at halm er under sådanne offentlige krav. Så har der været dialog med varmeværker, styrelser og politikere.