Lyt til artiklen:

Debat: Udbytte er konge

00:00
Hastighed: ???x
02:16

Citatet er lånt fra Tim Lamyman, verdensmester i vinterraps, vinterbyg og markært og tidligere verdensmester i vinterhvede. Den nuværende verdensrekord ligger i New Zealand. Tim Lamyman høster altid 50 % mere end naboerne. Han bruger typisk for 2.500 kroner kemi, gødning og mikronæringsstoffer end naboerne. Men høster for minimum 5.000 kroner mere end naboerne. Et godt regnestykke!

Mange taler om at spare, nu hvor gødningspriserne er blevet så høje. Det er rigtigt, at for mange, som ikke fik købt tidlig gødning, at gødningspriserne er steget, med op til flere tusinde kroner pr. hektar, afhængig af om man er ren planteavler (hvilket de færreste er) eller selv har en del af gødningen i form af gylle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ændrer dog ikke ved, at vi i Danmark er i en situation, hvor det godt kan betale sig at tildele hvad afgrøden har brug for. En svineavler sparer heller ikke på foderet, fordi det er dyrt. Heller ikke selvom svinekødet er billigt. En mælkeproducent fodrer heller ikke køerne mindre, fordi mælken er for billig og foderet for dyrt. Producenten fodrer det som skal bruges. Det skal planteavleren også. En undergødskning betaler sig aldrig. Du kan bruge andre gødningstyper, til erstatning for handelsgødning. Men det er vigtigt, at du ikke sparer på næringsstofferne, når afgrødepriserne er høje, som de er i de disse år.

Hvis vi ser isoleret på gødningspriserne, er de for en vinterhvede steget 1500-2000 kroner/ha, i forhold til de seneste år. Det svarer til en stigning i afgrødeprisen for hvede på 15-20 kr/hkg, hvis dit udbyttepotentiale er på ca. 10 tons/ha. Så den del er så rigeligt tjent hjem, selv om gødningspriserne er steget.

Det er svært at forstå, hvorfor nogen anbefaler at spare på gødningen, når bytteforholdet mellem gødning og afgrødepriserne er det bedste i mange år. Hvis du sparer på gødningen, fortsætter du den udpining af jorden, som er foregået de seneste 30 år. Selv om du tilfører, hvad afgrøderne lovligt må tilføres, er du stadig ikke i nærheden af at tilføre, hvad planterne har brug for. Vi ligger stadig 10-20 % under plantens behov, hvis vi skal prøve at kompensere for de mange års undergødskning.

Du kan ikke spare dig til et godt udbytte. Udbytte er konge!