Lyt til artiklen:

Nyt projekt vil have robotter til at arbejde sammen

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Robotteknologi er ikke nyt indenfor landbruget, men som noget nyt vil et hold forskere udvikle teknologier, der gør det muligt at køre en hel flok robotter i stilling for landmanden.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en teknologisk udfordring at styre og kontrollere en hel flok af robotter. Dels fordi robotterne skal kunne samarbejde intelligent. Dels fordi slutbrugeren nemt skal kunne specificere, hvilken opgave robotterne skal løse og hvordan, siger professor Anders Lyhne Christensen og uddyber:

- Nuværende teknologier fungerer helt fint, når en landmand blot skal styre en enkelt robot, men de er utilstrækkelige, når der er flere robotter i spil samtidigt.

Anders Lyhne Christensen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet står i spidsen for robotprojektet, der meget passende har fået navnet HERD (flok, red.).Udover Det Tekniske Fakultet på SDU deltager også Aalborg Universitet, CBS og Teknologisk Institut, samt to private teknologivirksomheder: AgroIntelli, der udvikler landbrugsrobotter i Aarhus, og Aalborg-firmaet Robotto, som udvikler dronesystemer.

Og målet er altså at udvikle en teknologi, der gør det muligt at få flere robotter til at arbejde sammen om opgaver, de allerede løser i dag.

rich-media-2
Professor Anders Lyhne Christensen fra SDU leder HERD-projektet, som skal få flokke af droner og robotter til at samarbejde. Pressefoto

Kan øge kapacitet

Hos AgroIntelli i Aarhus ser man et stort potentiale i at slippe flere robotter løs på marken samtidigt, lyder det fra projektmanager Alea Scovill hos AgroIntelli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En flåde af markrobotter forbedrer en landmands kapacitet markant. Der kan ganske enkelt udføres meget mere arbejde på kortere tid. Det er især fordelagtigt i situationer, hvor tidsvinduet for at gennemføre en operation er kort.

Forskningsprojektet, der har et samlet budget på 17 millioner kroner, gik i luften 1. november 2021 og løber knap fire år. Partnerkredsen har fået 4,5 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden, yderligere investerer firmaerne lidt over syv millioner kroner i tid og ressourcer i projektperioden.

Projektet skal også undersøge, om sværme af droner kan sendes ud i forbindelse med redningsarbejde.