Lyt til artiklen:

Danske forskere skal udvikle fremtidens digitale landbrug

00:00
Hastighed: ???x
04:15

Der er de senere år kommet mange droner, robotter og sensorer til i landbruget, og med sig har de taget kunstig intelligens. Alt sammen for at køre og sprøjte smartere og få mest muligt ud af afgrøderne.

Den landmand, der har adgang til de bedste data, er også den landmand, der har den største konkurrencefordel og de bedste forudsætninger for at sikre en grøn og bæredygtig fødevareproduktion. Og det er kun begyndelsen på landbrugets teknologiske forvandling.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det siger Claus Aage Grøn Sørensen, professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet. Det skriver Universitetet selv.

Han skal fra dansk side stå spidsen for i alt tre store EU-projekter, hvor universiteter og virksomheder i fællesskab skal udvikle løsninger til landbrugets fremtidige digitale infrastruktur.

- Grøn omstilling og digital omstilling er landbrugets siamesiske tvillinger, og i de kommende år skal vi forberede os på meget mere teknologi på markerne, i maskinerne og i luften. Alle de nye digitale opfindelser skal gøre det muligt at producere mere effektivt, miljøvenligt og klimaneutralt. Problemet er, at det smarte udstyr er ikke særligt smart, hvis det ikke kan tale det samme sprog, og landmanden ikke kan koble data. Det er vores helt store udfordring. Hvordan får vi mest mulig værdi ud af en hastigt voksende mængde af data?, siger han.

En sværm af droner

Et af de tre nye EU-projekter handler om droner, da de kan sende informationer fra hvert et hjørne af marken om afgrødeudvikling, vandingsbehov og sygdomsudbrud. Men de kan endnu ikke tale effektivt sammen, og de fungerer heller ikke optimalt i samspillet med de mange andre IoT-enheder i landbrugets maskiner og systemer.

- I dag har vi haft succes med at indfase enkeltteknologier. Det kan lade sig gøre at lade en drone overvåge marken. Men hvad gør vi, når vi har en hel sværm af droner, og de hver især fungerer autonomt? Og hvad gør vi, når de skal udveksle information i realtid med måske hundredvis af andre intelligente enheder, som vi ønsker at introducere i fremtidens landbrug? Det kræver, at vi har digitale platforme, der kan behandle de mange data ved hjælp af kunstig intelligens, siger Claus Aage Grøn Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når han taler om fremtidens grønne og effektive landbrug, skal man forestille sig, at det teknologiske udstyr kan tænke selv. Det kan for eksempel være, at landmanden definerer en opgave til dronerne. De skal ukrudtsbehandle mark nummer syv. Og så går de i gang. De venter ikke på, at nogen fodrer dem med data, men henter selv alle informationer om marken: Størrelse og facon, udvikling i afgrøder og bladareal samt ukrudtets artssammensætning og densitet. De har også information om vejret og kan derfor aflevere planteværnsmidlerne med meget stor nøjagtighed.

Claus Aage Grøn Sørensen kalder det en nødvendighed.

Landevej til motorvej

I et andet projekt vil forskerne samle europæiske forskere og virksomheder fra hele verden, der arbejder med biobaserede løsninger i et omfattende netværk.

For eksempel er Danmark et af de første lande, der har kommercialiseret en teknologi til at uddrage protein fra græs. For få år siden var det noget forskerne arbejdede med i deres laboratorier. I dag er metoden implementeret i en vestjysk foderstofvirksomhed.

Målet med landbrugets digitale omstilling er at skabe en sektor, hvor data kan flyde gnidningsløst imellem forskellige sensorer, maskiner og på tværs af formater. Det er blandt andet svaret på udfordringen med at fastlå, hvornår græsset skal høstes og transporteres, og det er svaret på, hvordan dronesværmene skal operere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Begge dele kræver en helt ny digital infrastruktur, og hvor landbruget i dag har en digital landevej, skal der i fremtiden have en digital motorvej ud til selv de fjerneste egne af Europa. En nøgle til denne transformation ligger blandt andet i at integrere satellitbaserede netværk med jordbaserede cellulære netværk, forklarer Michael Nørremark, lektor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.

Han og hans team vil ændre på måden mobilnetværk designes, så det klan øge værdien af data i landbruget.