Lyt til artiklen:

Syv får døde efter nyt ulveangreb

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Abonnementsartikel

Syv får døde som følge af ulveangreb.

Nyt, formodet ulveangreb tæt på Klosterheden Plantage mellem Lemvig og Struer har søndag kostet to får livet, mens mindst to andre er skambidt og må aflives. Natten til mandag er yderligere mindst tre får angrebet i folden:

Det oplyser Storålam, som havde fårene til at græsse på en frøgræsmark bag mobilt hegn ifølge Erik Poulsen, redaktør af Facebook-siden Her er ulven Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vildtkonsulenten fra Naturstyrelsen har set noget lignende før, oplyser Jørgen Blazejewicz, indehaver af Storålam, efter søndagens besøg af vildtkonsulenten, der har taget dna fra de dræbende bid i fårenes hals.

Der har dermed ifølge facebooksiden Her er ulven Danmark i år været mindst 33 formodede eller dokumenterede ulveangreb på husdyr i Jylland. To af de tidligere angreb har også fundet sted tæt på Klosterheden. Henholdsvis den 13. marts og den 21. september. I begge tilfælde mistede flere får livet.

Den nationale ulveovervågning oplyser, at en revirhævdende hanulv fra Tyskland, GW1430m, har opholdt sig i Klosterheden siden februar.

- Undervejs til Danmark angreb den på godt én måned ikke mindre end 22 gange husdyr i Slesvig-Holsten. GW1430ms dokumenterede angreb i delstaten syd for grænsen fandt ifølge de tyske myndigheder sted i perioden 23. november-30. december 2019, oplyser Erik Poulsen, redaktør af 'Her er ulven i Danmark'.

Desuden døde mindst tre får natten til mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fårene var jagtet ud af folden her til morgen. En var dræbt og delvis ædt, mens mindst yderligere to er skambidt. Vi prøver et rotorblink på marken her til nat samt nogle glimt-rør, gamle lysstofrør, som en nabo er så flink at byde ind med. Ligesom naboerne aktivt deltog i nattens 'jagt' på ulvene og sørgede for sikker morgentrafik for både dyr og mennesker her til morgen, fortæller Jørgen Blazejewicz fra Storålam.