Ingen ulveangreb på mennesker i Europa siden 1974

I et interview med DR siger Venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, at "vi har set rigtigt mange angreb fra ulve, og at ulve kommer helt tæt på boliger og sågar har stået i entredøren, så man ikke længere tør at have sin barnevogn stående udenfor".

Ordene falder i forbindelse med et EU-forslag, som skal ændre ulvens status fra "stærkt beskyttet" til "beskyttet". Et forslag der vil tillade reguleringsjagt på ulv, og som Venstre, Moderaterne og Danmarksdemokraterne støtter.

Men ulven har ikke angrebet mennesker i Europa siden 1974, det fortæller Peter Sunde, processor ved Institut for Ecosicience på Aarhus Universitet til Tjekdet

Der er tale om prædatoriske angreb; angreb hvor ulven betragter mennesker som bytte, med dødelig udgang, som ikke er sket siden 1974, altså de seneste 50 år. Der har dog mellem 2002 og 2020 været beskrevet seks forskellige ulveangreb på mennesker, men én ulv var rabiessmittet, en anden bed i afværge, en tredje havde været i fangenskab og udviste derfor unaturlig adfærd. Tilbage er to mulige prædatoriske angreb.

Det ene er en polsk ulv, som før to angreb havde udvist adfærd, som indikerede, at den ikke var bange for mennesker. Den anden ulv bed en person til en grillfest, hvor den var vant til at blive fodret.

Han har ikke kunnet finde et eneste eksempel på danske ulve med problematisk adfærd i forhold til mennesker, fortæller han.

- I Danmark har vi reaktionsplaner med et trafiklyssystem, der inddeler ulvenes adfærd i farver. Der er de grønne, der har en fuldstændig uproblematisk adfærd. Så er der nogle, vi skal begynde at være opmærksomme på og eventuelt begynde tiltag som bortskræmning. Og så er politikken med de ulve i rød kategori, at de skal fjernes omgående, fortæller Peter Sunde til Tjekdet.