Vil du selv køre traktor, eller vil du tjene flere penge?
Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke, men der er noget om snakken, og det har faktisk stået klart i snart mange år.
Der er cirka 25% - typisk større ejendomme med en klar maskinstrategi, som laver rigtig meget markarbejde selv, som kan lave billige og kvalitetsrigtige FE. Så er der en mellemgruppe på 25 %, som kan lave foder, som koster under gennemsnittet af, hvad en FE koster.
De sidste 50 % ligger af gode grunde alle over gennemsnittet, og langt over den FE-pris, som de bedste 25% kan lave foder til, og også langt over den pris, som flere maskinstationer kan levere foderet til i plansiloen, uden nogen former for arbejde for landmanden.
I maskinbladet kunne man i juli mdr. læse følgende: "De landmænd, som enten bruger maskinstationen meget lidt eller bruger maskinstationen til rigtigt meget har lavere omkostninger, end de, som vælger at lave en del af arbejdet selv og bruge maskinstationen til dele af arbejdet" kilde Seges.
Det er tydeligt, at de landmænd som på forhånd har lagt en plan, er de samme, som har lavest omkostninger. Og Seges undersøgelsen giver faktisk rigtig god mening.
Dem, der laver meget markarbejde selv, er ofte store og kan udnytte maskinerne på næsten lige vilkår med maskinstationerne, og de har folk ansatte, som går op i maskiner og kapacitet.
De relativt få, der overlader (næsten) alt til maskinstationen, binder ingen penge i markmaskiner og kan fokusere fuldt på stalden. De er sikre på deres foderpris, og der er kvalitetstillæg og fradrag, som sikrer at maskinstationerne altid forsøger at lave prima-kvalitet.
Mellemgruppen derimod, som både sætter penge i maskiner og lejer maskinstationen, rammer nogle gange inden for skiven og andre gange langt fra.
Det er oftest også den gruppe, som accepterer, at de selv går på kompromis med kvaliteten, hvis de selv udfører opgaver, og næstefter skælder ud på maskinstationen for ikke at lave ordentlig foder, men maskinstationen kan jo ikke gøre for, hvis de ikke selv kan trække dybdeharven dybt nok eller skårlægge græsset på en dag.
Når man skal lægge sin plan, så skal man være helt ærlig over for sig selv.
- Er man dygtig nok?
- Er der mandskab nok til at gøre det selv?
- Kan vi klare opgaven indenfor den tidsramme, vi gerne vil?
- Og kan vi levere den samme kvalitet?
Og hvis vi skal sætte økonomi på, så kan flere maskinstationer levere FE græs i siloen til 1,20 kr./FE alt incl. og majs til 1,15 kr./FE alt incl. Grovfoderskolerne har i flere omgange vist at gennemsnittet af omkostninger ligger tættere på 1,50 kr./FE end på 1,40 kr./FE. (de dygtigste er under 1,00 kr./FE)
Har du 350 køer og laver foderet til 1,40 kr./FE ville maskinstationen sparre DIG for min. 300.000 kr./år, samt frigive en masse tid til køerne, kalvene eller familien.... Og man kan jo selv gange op eller ned hvis man har flere eller færre køer.
Problemet er, at mange landmænd ikke regner på de faktiske omkostninger, de har ved en given opgave. Når traktoren er købt og finansieret, så er der en tendens til, at de ikke medregner de omkostninger i opgaven. Den står jo allerede i maskinhuset, og det giver et forvrænget billede af, hvad de faktiske omkostninger egentlig er, og derfor er mange af den tro, at de er konkurrencedygtige med maskinstationen.
Man skal gøre sig klart, at man konkurrerer med en yderst professionel spiller - og det kan være rigtigt svært både kvalitetsmæssigt og omkostningsmæssigt.
