Abonnementsartikel

Landbrugsorganisationer går sammen om at få lavet en juridiske forundersøgelse og om nødvendigt gå til domstolene for at stævne staten for vandplanerne.

Tre syd- og sønderjyske landbrugsorganisationer har i denne uge bedt advokat Philip S. Thorsen fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen Korsø Jensen om at udarbejde en juridisk forundersøgelse med henblik på at vurdere mulighederne for at stævne staten for vandplanerne og de virkemidler, landbruget skal anvende for at nå de uopnåelige målsætninger.

Det skriver Landbrugsorganisationerne Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Lbf. og LandboSyd i en pressemeddelelse. De har sammen skabt det økonomiske fundament og dermed sikret, at den juridiske forundersøgelse kan blive en realitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I denne uge beslutter Centrovice endeligt, om de tilslutter sig og bliver en del af styregruppen, og andre lokale, regionale og landsdækkende landbrugsorganisationer samt landmænd opfordres til at støtte op om det juridiske skridt.

Med i styregruppen er: Hans Damgaard, KHL, Mogens Dall, LandboSyd og Christian Lund, SLF, samt evt. Torben Povlsen, Centrovice.

Styregruppen tager udgangspunkt i, at målsætningen for vandplanerne er forkert, og at der i loven ikke er blevet taget hensyn til proportionalitetsprincippet, der tilsiger, at der skal være proportionalitet - rimelighed - mellem ulemper og omkostninger på den ene side og nytten på den anden side.

Styregruppen gør opmærksom på, at dette juridiske skridt ikke alene omhandler de aktuelle og omdiskuterede efterafgrøder, men både målsætning og de efterfølgende virkemidler - dvs. hele lovgivningen. Dermed kommer en lang række punkter i spil, og styregruppen har i den forbindelse planer om at få udregnet de økonomiske omkostninger ved blandt andet efterafgrøder på 50 ejendomme rundt om i landet og lade materialet indgå i arbejdet.

Det forventes, at et samlet sagskompleks kan løbe op i advokatomkostninger i millionklassen, men set i forhold til landbrugets samlede tab som følge af vandområdeplaner og de tilhørende lovindgreb, kan det vise sig at være en nødvendig omkostning. Mange landmænd ser næringstofs-reduktionen og blandt andet efterafgrødekravet som en stor økonomisk byrde med risiko for en negativ gevinst for vandmiljøet, skriver landboforeningerne i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har delt tankerne om at tage dette juridiske skridt med andre i landbruget, og vi oplever opbakning fra mange sider. Det ulmer i landbruget, når vi bliver pålagt masser af restriktioner samtidig med, at spildevand bliver hældt direkte ud i vores farvande med myndighedernes velsignelse, siger Mogens Dall på vegne af styregruppen.

- Vi har forsøgt med dialog, men vi oplever, at vi ikke bliver hørt og ikke får svar på vores mange fagligt funderede spørgsmål. Derfor tager vi i afmagt dette skridt velvidende, at det er en alvorlig sag at bruge det juridiske våben i forhold til staten. Men der er ikke andre veje tilbage, siger Mogens Dall.