Landbrug & Fødevarer har i dag på vegne af de ni lodsejere stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet, som tidligere på året gav kommunen medhold, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
- I Danmark har vi strenge regler for godkendelse af midler. Vi har også klare regler for, hvordan landmændene skal bruge plantebeskyttelsesmidler, så vores grundvand ikke bliver truet. De regler kan kommunerne afvige fra, hvis der er helt særlige forhold, der kræver det. Aarhus Kommune har efter vores vurdering ikke godtgjort sådanne særlige forhold. Da andre påbud er på vej, haster det med en afklaring af reglernes rækkevidde. Derfor går vi i retten nu, siger Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist i Landbrug & Fødevarer.
Hun peger videre på, at kommunen har forsømt sin pligt til først at prøve alle andre og mindre indgribende løsninger.
- Kommunen har ikke vurderet de mindre vidtgående indgreb, som ellers kunne være et alternativ. For eksempel har en af de ni lodsejere tilbudt at fortsætte en naturplejeaftale. Kommunen har dog takket nej med den begrundelse, at det er for besværligt at administrere. Lodsejerne fik i stedet et take-it-or-leave-it tilbud, siger Charlotte Bigum Lynæs, som påpeger, at det er en vigtig sag for fremtidige afgørelser.
- Vi ved, at Aarhus Kommune har lignende planer i store områder af kommunen, og vi ser tilsvarende tiltag i andre kommuner. Derfor ser vi gerne, at sagen starter i landsretten i første instans som en principiel sag, siger Charlotte Bigum Lynæs.
Formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg Jens Gammelgaard glæder sig over, at det er en samlet organisation, der står bag stævningen.
- Aarhus Kommune har gennem hele forløbet ageret på en helt uacceptabel måde. Den har slet ikke levet op til kravene i miljøbeskyttelsesloven eller lyttet til vores faglige input igennem mange år. I stedet har man tromlet hen over lodsejerne, som er hårdt prøvet nu, siger Jens Gammelgaard i pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer.
Han peger på, at sagen har stor økonomisk betydning for de berørte landmænd.
- Kommunens ageren betyder, at vores kolleger, der er direkte berørt, ikke har mulighed for at fortsætte en rentabel drift. Samtidig har kommunens tilbud om erstatning været på et niveau, der slet ikke står i forhold til det tab, som landmændene lider ved ikke længere at måtte behandle markerne. Derfor er der desværre ikke andre muligheder, end at gå rettens vej, siger Jens Gammelgaard.
