Kvik-Pak drejes ikke kun hydraulisk fra side til side. Den udskydes også med hydraulik til den bredde, der passer til pakker og plov. Privatfoto.

Kvik-Pak er en frontpakker med en egenvægt på 1.200 kg, og den fungerer samtidig som frontvægt, når traktoren kører med et såsæt. Denne dobbeltfunktion gav tre nyhedsstjerner ved Agromek i 2008.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Frontpakker er konstrueret af Søren Kjærgaard, der tidligere har haft succes med at udvikle jordbearbejdningsudstyr.

- Publikum flokkedes om vores stande med Kvik-Pak ved Agromek 2008, fortæller Søren Kjærgaard, der har haft store forventninger til salget. Men han fornemmer, at krisen holder køberne tilbage. Ikke kun med hensyn til hans egne redskaber, men med maskinindkøb i al almindelighed.

- Jeg har da en hel del henvendelser fra landmænd om maskindemonstration, så krisen bekymrer mig ikke, lyder det fra Søren Kjærgaard, der foreløbig har solgt fire pakkere af mærket "Kvik-Pak".

Det særlige ved pakkeren er, at den automatisk kører en meter ud til siden. På den måde pakkes den jord, som det efterspændte redskab har bearbejdet. Det kan være en plov, harve eller såsæt.

I forageren løftes pakkeren og glider automatisk tilbage, så vendingen kan ske på en begrænset plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter vendingen sænkes pakkeren og glider atter en meter ud. Men denne gang til den modsatte side.

- Det kræver kun et ekstra håndtag i kabinen, oplyser Søren Kjærgaard.

Kan bruges under

fugtige forhold

Kvik-Pak pakkerens konstruktion består af dobbelte rørvalser med en stor valse forrest til at udjævne furerne og en lille pakkevalse bagved.

- Konstruktionen forhindrer, at pakkeren dozer, og den er samtidigt brændstofbesparende, fortæller Søren Kjærgaard.

En fordel ved konstruktionen er, at pakkeren ikke kræver stort tryk, da rullemodstanden er meget lav. Dermed undgås, at traktoren trækker skævt i sporet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge valser har indvendige afskrabere, så Kvik-Pak også kan bruges under fugtige forhold.

Alle drejeled er forsynet med messingbøsninger for at forebygge slitage.

Søren Kjærgaards, der er udlært traktromekaniker, beskæftiger sig egentlig med pulverlakering på værkstedet i Nr. Felding ved Holstebro.

Men hjemme på det 16 hektar store fritidslandbrug får han ideer til forbedring og udvikling af landbrugsmaskiner. Det har blandt andet resulteret i en harve til økologisk jordbearbejdning, og den fås i bredder fra to til godt seks meter.

Efter seks års produktion har Søren Kjærgaard solgt 230 enheder.