Abonnementsartikel

Tidligere pelsdyravler René Lagoni fortalte Sagros kunder om sin konkurs

- Det sværeste var at acceptere, at jeg skulle forlade min bedrift og opgive mine fremtidsudsigter. Og så er jeg blevet skuffet over nogle mennesker.

Sådan fortæller René Lagoni, der ved to arrangementer i SAGRO åbenhjertigt og ærligt fortalte om op- og nedture som pelsdyravler. Der blev lyttet med åbne ører og let blanke øjne blandt mange af de pelsdyravler-familier, der var mødt op til de to arrangementer. Her var tilhørere, der sagtens kunne sætte sig ind i de følelser, som René Lagoni har været igennem, siden han i foråret 2018 med egne ord ?løber tør for penge? i den ellers flotte og store minkfarm, som han sammen med familien har bygget op i perioden fra 1997.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drømmen er klar

René Lagoni får CVR-nummer i 1994 og køber ejendom tre år senere. De er klar til at bygge i 2006, men det tog seks år at komme igennem med byggetilladelser, så han først får bygget i 2013, hvor priserne på danske skind topper med 600 kroner. På det tidspunkt er banken med på både budget og regnskab. Han følger sin daværende bankkontakt, da denne i 2015 skifter til en direktørstilling i en mindre lokal bank.

René Lagoni opnår at blive blandt de bedste 25 % i landet ? og med godt styr på udgifterne.

- Men vi havde bygget på det forkerte tidspunkt, erkender René Lagoni.

Bunden går ud

I foråret 2016 står familien over for at skulle skifte bil og sætte gang i den sidste af de planlagte etaper af minkfarmen. Det er på samme tidspunkt, at priserne på minkskind falder fra 600 til omkring 253 kr. Dermed er forudsætningerne helt og aldeles ændret.

I sommeren 2017 kan han se, at det ikke holder, og han kontakter selv banken, som han har gjort jævnligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har altid ment, at det er bedre, at banken er opdateret og forberedt. Hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger han.

Det er her det går op for ham, at banken er klar til at afvikle ejendommen.

- Det kom som et chok for mig, at bankens bemærkning var, at det jo var ?en flot og let omsættelig ejendom, der lå godt,? siger han.

Skar alt væk

Han kontakter straks herefter revisor Ole Rahbek, SAGRO, da det står klart for ham, at han kan miste det hele.

- De sørgede for, at jeg fik fred i en måneds tid. Her lavede vi nye budgetter og skar helt ind til benet både på ejendommen og i privatøkonomien, fortæller René Lagoni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og på alle punkter præsterer han bedre end budgetteret. Alligevel er det ikke nok til at kunne rette op på de lave priser.

Rådgiveren stod fast

- Jeg har haft en rigtigt god rådgivning hos SAGRO. Undervejs var jeg langt fra altid enig, for jeg tænkte mest på, hvordan jeg kunne drive den videre, siger René Lagoni. Jeg havde jo regnet med, at de skulle komme og redde min ejendom, siger han.

- Jeg har altid haft en stolthed over at man kunne regne med mig , og at jeg kunne bidrage, og det har været svært for mig, at andre skulle ind og bestemme, erkender han.

Han må gennem et stort følelsesregister under vejs, før han kommer til erkendelsen af, at det bedste han kan gøre, er at stoppe. Noget af det værste undervejs er, da hans bank kræver, at hans kone skal blive medkautionist, hvis de skal låne flere penge.

- Det var hårdt, for jeg prøvede at presse min kone Rikke, erkender han. De var nok første gang, vi har været uvenner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her står SAGROs rådgivere dog i klar modsætning til banken, og får ham til at prioritere familien frem for hans personlige projekt.

- Lige pludselig var det jo i mine øjne banken, der var den gode, mens min rådgiver og min kone var imod mig. I dag er jeg glad for det, for ellers ville jeg aldrig kunnet være kommet videre med det virkelige liv, siger han.

Nej til sorte penge

Han pelser derfor sidste gang i november 2017 og får afhændet besætningen efter parring, så køberne har besætningen og farmen året ud.

I foråret 2018 beslutter han at sælge, og da det bliver kendt rundt i branchen, får han ved flere lejligheder tilbudt "sorte" penge for maskinerne, som så kunne have gået i hans egen lomme frem for til bedriften eller et kommende konkursbo.

Men han sagde nej. Hver gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lykkedes dog René Lagoni at få solgt maskiner, dyr og siden jord og sidst hovedbygningen.

- Men prisen på maskiner hænger jo helt typisk sammen med, hvor meget diesel, der er på dem, siger René Lagoni, med henvisning til meget lave priser på brugt udstyr til minkbranchen.

Herefter erklærer René Lagoni selv ejendommen konkurs. Han stod umiddelbart over for at skille betale 750.000 kroner i moms og leasing-afgift.

- Det er et stort nederlag, når som person skal trække en konkurs, siger han.

Det har været hårdt, at jeg skulle blive skuffet over nogle mennesker, siger René Lagoni, der dog også har haft stor opbakning fra de fleste. Herunder tidligere arbejdsgivere, der tilbød at finansiere endda store beløb undervejs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men på det tidspunkt, var jeg afklaret og sagde nej, fortæller René Lagoni.

Ikke sur ? bare gammel

Familien er netop ved at gøre klar til at forlade ejendommen og flytte ind i en villa i Nyborg.

- Jeg nåede dertil, at jeg skulle noget andet. Jeg tænkte: Jeg vil ikke sælge sex-legetøj ? og jeg så en stilling som præst ? og tænkte, at jeg måtte finde noget, der imellem, siger han.

"Der imellem" er lige nu ved en lokal anlægsgartner, til han er mere afklaret.

- Min rådgiver i SAGRO fortalte undervejs i forløbet om nogle af hans venner, der var endt med at blive gamle og sure af at blive ved at kæmpe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, jeg har bevaret mit humør, så nu vil jeg nøjes med at blive gammel, siger han.