Da staten i løbet af 1880'erne satte gang i opdyrkningen af den danske hede, var der brug for at holde jorden på de marker, man ville opdyrke. Derfor var der brug for at plante en række læhegn, som kunne skærme afgrøderne mod den hårde vind og holde den sparsomme jord på marken.
Siden den spæde start i slutningen af forrige århundrede, er der plantet mange kilometer læhegn. Mere end 26.000 kilometer er det blevet til, og tilsammen flere end 80 millioner planter. Og i dag er det ikke længere kun for at holde jorden på markerne i det vestjyske hedelandskab. Det handler i lige så høj grad om at skabe biotoper og levesteder for en lang række fugle, insekter og smådyr.
- Det er en katastrofe, at der ikke bliver afsat midler efter denne sæson.
Henrik Bertelsen, formand for Landsforeningen Plantning og Landskab
Den årelange praksis kan der dog blive vendt op og ned på. For allerede med udgangen af 2016-sæsonen er der ikke afsat midler til tilskud. Og det kan få alvorlige konsekvenser.
- Det er en katastrofe, at der ikke bliver afsat midler efter denne sæson. Det kommer til at have store konsekvenser for det der bliver plantet derude, siger Henrik Bertelsen, formand for Landsfoerningen Plantning og Landskab, som arbejder for at sikre tilskuddet til læhegnsbeplantning.
Stor påvirkning af landskabet
Tilskuddet til læhegn har eksisteret i sin nuværende form i cirka 40 år. Og ganske langsomt er tilskuddet skrumpet ind. I 1976 blev der afsat 36 millioner kroner til tilskud til plantninger, mens der i de senere år har været afsat omkring 15 millioner kroner. I 2016 er der afsat 10 millioner kroner, mens det altså ser ud til at afskaffet allerede fra 2017. Og det er en stor skam, mener Henrik Bertelsen.
- Hvis du kører en tur gennem det danske landskab, kan du ikke undgå at se, hvilken påvirkning ordningen har haft på landskabets sammensætning. Alle de læhegn som indeholder biotoper og levesteder for dyr og planter ville have set væsentligt anderledes ud. Hvis de da overhovedet havde været der, siger han.
Billig løsning for fremtiden
Når tilskuddet bliver udfaset frygter Henrik Bertelsen, at landmændene vil forfalde til ældre og mere simple løsninger, når der skal plantes læhegn. Løsninger, der i langt højere grad sikrer læ og ikke biotoper og levesteder for dyr.
- Det er jo sådan, at adfærdsregulering virker. Hvis man giver tilskud til beplantning, så bliver der plantet læhegn. Hvis man fjerner det, bliver der plantet færre. Sådan er det jo. Og jeg vil tro, at mange landmænd vil se på pengene i højere grad. Og det kan betyde, at man eksempelvis vil se flere en-rækkede gran læhegn eller andre billige løsninger. Som godt nok skaber læ, men ikke de biotoper og levesteder, vi gerne vil have i det danske landskab, forklarer Henrik Bertelsen.
