Abonnementsartikel

Forhandlinger mellem det DLG-ejede Svenska Foder og Kalmar Lantmän ender uden resultat. Svenska Foder vil i stedet konkurrere selvstændigt i Kalmar-området.

DLG tilbød via datterselskabet Svenska Foder at fusionere med Kalmar Lantmän og var derefter i dialog om et produktionssamarbejde, så Kalmar kunne fortsætte som selvstændig virksomhed.

DLG og Svenska Foder så gode muligheder i at udnytte synergier i en løsning med Kalmar Lantmän, som ville gavne landmændene i området med en øget konkurrencekraft på minimum 60 mio. kr. via driftsmæssige optimeringer.

DLG og Svenska Foder vælger at gå ud af forhandlingerne på grund af en kompleks situation i Kalmar Lantmäns ledelse og repræsentantskab om hvilken strategi og løsning, der ønskes.

Svenska Foder har derfor besluttet at udvikle sin virksomhed ved egen kraft og tilbyde Kalmar-området foderløsninger i konkurrence med de eksisterende eller nye aktører.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Svenska Foder er en stærk spiller på det svenske marked med en markedsandel på cirka 30 procent.