To vogne fra Smyth er for første gang blevet leveret i Danmark.

Den grønne model 18T kom til Randers, mens den røde 20T kom til Hadsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Wester fra tipvogn.dk fortæller, at begge vogne kom direkte fra fabrikken.

Den grønne er en 18T kornvogn med hydraulisk bagsmæk, presenning og platform.

Ifølge Thomas Wester er kunden meget glad for, at bagsmækken kan åbnes, uden at presenningen skal afmonteres.

Den røde vogn er en standard 20T kornvogn.

Alle vogne er som standard leveret med affjedrede aksler, affjedret træk og LED-lys. Vognene er fabriksbygget til at overholde danske lovkrav med kofanger etc.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tipvogn

Tipvogn blev startet for fem år siden med fokus udlukkende på salg af tipvogne.

Thomas Wester fortæller, at strategien er at vognene leveres direkte fra fabrik til slutbruger og på den måde holdes omkostningsniveauet til lager og service så lavt som muligt. Tipvogn.dk sælger Trefork (eget brand på dansk producerede vogne) og har nu også importen og forhandling af irske Smyth i Danmark. I Danmark vil der blive solgt 16,18 og 20T boggie vogne, samt 24 og 26T med tridem.

Smyth-vogne er bygget på fabrik i Irland, hvor der er blevet lavet tipvogne siden 1994.

Det er primært kornvogne, frakørselsvogne og halmvogne.

Virksomheden leverer hovedsagligt på hjemmemarkedet, men har også eksport og sender vogne så langt væk som f.eks Sydafrika, Indien og Australien.