Driftsleder på Valdemarskilde Gods, Per Kjeldsen, er en glad mand. Godset nye tipvogn - en Smyth Fieldmaster FM24 treakslet tipvogn - der blev stjålet sidste i september, er blevet fundet igen.

Der kører endnu ikke så mange af de irske Smyth-vogne i Danmark, og da den stjålne vogn også var malet i en farvekombination, der var unik for de to vogne hos Valdemarskilde Gods, var der håb om, at den stjålne vogn ville blive godkendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viste sig at en uheldig landmand havde købt vognen i god tro, og han rettede efterfølgende henvendelse til den danske forhandler af Smyth-vognene, Thomas Wester fra firmaet tipvogn.dk, for at forhører sig angående yderligere udstyr til vognen.

Da Thomas Wester hørte vognen beskrevet blev han mistænkelig, og kontaktede driftsleder Per Kjeldsen på Valdemarskilde Gods. Han satte sig en traktor, og kørte tværs over Sjælland. Sammen med politiet fik han verificeret, at der rent faktisk var tale om den stjålne vogn. Herefter kunne Per Kjeldsen bringe vognen hjem igen.

Politiet har efterfølgende fået fat i tyven, som nu bliver sigtet for tyveriet. Den uheldige køber af vognen slipper for videre problemer, da han endnu ikke havde nået at betale tyven for vognen.