Abonnementsartikel

Kurt Skovsted, Strategikonsulent Skovsted Agro Aps, ser i sin kronik nærmere på flere af de udfordringer, som dansk landbrug står over for.

Er den økonomiske krise overstået og vores samfund på vej fremad igen? Er der lys for enden af tunnelen, eller er der et modkørende tog på vej?

At dømme efter de tiltag, som bliver gjort med iværksætteri rundt om i Danmark i de generelle erhverv, ja så er der noget, som tyder på, at vi har gang i hjulene. Men om der er lys, ja det har både politikere og journalister et meget stort medansvar for at forklare. For økonomien i erhvervslivet bliver præsenteret meget ujævnt i medierne. Den ene dag hører vi om de mange positive takter i dansk erhvervsliv og nu ruller Danmark igen, men næste dag bliver vi tudet ørerne fulde af, at krisen langt fra er overstået og man ser en trend mod en skærpelse af krisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et af vores helt store erhverv landbruget har gennemlevet den værste krise i mange år og begynder heldigvis at vejre nye tider. Familier har været truet på deres eksistens, familier er gået i stykker som følge af økonomisk ruin og familier har mistet en af deres kære, fordi landmanden har opgivet ævred og har valgt den sidste udvej. Landmænd er stolte mennesker, som går langt for indfri egne og forbrugerens ønsker samt for anerkendelse i samfundet. Det bliver dog fortsat undervurderet, at krisen koster menneskeliv.

Dansk landbrug og følgevirksomheder er underlagt samfundets meninger, hver dag, døgnet rundt. Forventningerne fra danske forbrugere og politikere tæller mange forskellige aspekter, såsom krav til dyrevelfærd, økologi, lugt, billigere udenlandsk arbejdskraft og et dansk landbrug på støtten. Hr. og fru Danmark kan vel med rette mene, at der sker for lidt og at udlændinge overtager jobbene, men vi skal forholde os til, at vi har med en landbrugsproduktion at gøre, som er tynget af rammevilkår, forbrugerens manglende vilje til at betale for varerne og forbrugerens indifference når man mener et om forventninger til kvalitet og så vælger noget andet, det billigste, i køledisken.

Det er desværre kendetegnende for mange situationer, at landbruget er på bagsmækken og skal undskylde eller forklare, hvorfor der er sket fejl. Landbruget har ikke været dygtige nok, til at præsentere medierne for de gode historier, og det er en klar fejl. Vi skal have solgt dansk landbrug langt bedre i medierne. Når dyreværnssager opstår, er det typisk en menneskelig skæbne, der ligger bag. Som i Jeppe på Bjerget; "Jeppe drikker, ja, men hvorfor drikker Jeppe?", kunne man spørge. "Dyreværnssager opstår, men hvorfor opstår de?"

Hotline

Jeg er mere end én gang blevet kritiseret for mine synspunkter om, at mange landmænd er psykisk udfordret, og hjælpen til dem er ikke tilstrækkelig.

Man mener at en hotline for kriseramte landmænd er nok. Kun få har ringet til den, hvilket har fået kritikere til at udtale sig om, at der således ikke er det store behov. Mit argument er, ud fra mit job som strate-gikonsulent i landbruget med flere års erfaring i kriseramte landbrug, at dem, der benytter sig af en krisetelefon og selv finder hjælp, er de landmænd, som er bevidste om deres krisesituation. Men hvad med de landmænd og de store landbrug, som ikke selv ved de er i krise? De som blot knokler videre og langsomt syner hen, eller hvor familien splittes? Disse landmænd ringer jo ikke til en hotline. Vi har som samfund, rådgivere osv. pligt til at spotte disse mennesker og gribe til handling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Swapaftaler, rentesikringer, rammevilkår, randzoner osv. er alle faktorer, som en land-mand, der faktisk "bare" driver en svineproduktion eller mælkeproduktion også skal forhol-de sig til, men typisk så er effektiviteten ikke tilstrækkelig til at kunne honorere sig selv og sin familie, når der er betalt for renter etc. Er det bankens skyld, er det landmandens eller er det samfundets skyld? Nej, det er ikke den ene eller den andens skyld, men det er os alle.

I bagklogskabens lys var der mange ting, vi skulle have gjort anderledes inden krisen startede. Det var for nemt at låne penge, både i samfundet og i landbruget. Bankerne lever af at udlåne penge, men lever også af at få dem igen. Landmanden lever af at sælge sine grise eller sin mælk til højestbydende, men er underlagt egne andelsselskabers succes med afsætning af varerne eller mangel på samme. Samfundet efterspørger kvalitetsvarer, men vil ikke betale mere end højest nødvendigt. Det er komplekst.

Administration

Det er dyrt at være fattig, og det mærker op mod 25-30 procent af de danske landbrug i øjeblikket. Disse landbrug er under administration og underlagt strenge krav om effektivitetsforbedringer, økonomistyring og om privatforbrug. Husk på, at forskellen mellem en erhvervsvirksomhed inde i byen og et landbrug er, at erhvervsvirksomheden typisk er en virksomhed uden for hjemmet, dvs. hvor ejeren kan lukke virksomheden og søge andet arbejde. Landmanden lever af sin ejendom, med sin ejendom og på sin ejendom! Hans familie bliver splittet direkte på ejendommen, såfremt tingene ikke kører.

Samlet udgør landbrugseksporten 24 procent af den samlede eksport i Danmark. Landbruget beskæftiger 183.000 ansatte og er den største nettobidragsyder til eksportindtægterne på samlet 56 mia. kroner årligt. Der indbetales samlet 20-25 mia. kroner til den dan-ske statskasse i indkomstskatter årligt. Landbruget bidrager således markant til det danske samfund, men skal fortsat leve med rigide regler og vi forbrugers krav til dyrevelfærd, lugt, beliggenhed etc., hvad skal landmanden egentligt gøre for at tilfredsstille os?

Det hjælper ikke, at vi fortsat påstår, at det er landmandens egen skyld, han kunne jo bare have sparret på pengene eller undladt at optage de store lån inden krisens indtog. Vi har jo alle, virksomhedsejere som forbrugere, holdt forbrugsfest og købt os i armod - det kan vi jo se nu, men vi gjorde jo ikke noget for at forhindre det. Nu skal vi lære af krisen og forsøge at sikre, at noget tilsvarende ikke sker igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi må stå sammen som forbrugere, landmænd og samfund. Hvad kan vi sammen gøre for at løfte vores landbrugserhverv, så vi bibeholder næsten 200.000 arbejdspladser og en netto indtjening på 20-25 mia. kroner til statskassen, så vi kan opretholde vores velfærds-samfund med gratis sygehuse og skolegang, så vi kan stille krav til omverdenen. Vi må stille krav til politikerne. Hvis ikke politikerne er overbevist og kan lovgive af denne vej, ja så står det jo skidt til med afsætningen til flertallet af os forbrugere. Journalister skal udvise større grad af respekt og forståelse for konsekvensen af at fremstille landbrug eller andre erhverv i medierne, som påvirker Hr. og Fru Danmarks lyst til at købe vore produkter - opfattelsen af dansk landbrug skal ændres.

Vi skal sadle om i Danmark, vi skal opretholde vores velfærdssamfund, men vi skal alle samtidig bidrage til, at vi kan være her og sikre danske arbejdspladser. Landbruget er et meget vigtigt erhverv for Danmark, men sikrer vi ikke, at den danske landmand er motiveret og kan se et fornuftigt udkomme af deres virksomhed, så har vi allerede sat os i en udfordrende situation.

En dansk arbejdsplads

Husk på at 67 procent af den danske befolkning er enten offentlig ansat eller på offentlig forsørgelse. Hvordan i alverden, skal de resterende 33 procent kunne betale for dette samfund?

Næste gang du kører forbi en landbrugsejendom i drift, så gør dig selv den tjeneste, at tænke: "Her er en dansk arbejdsplads, som bidrager til mit velfærdssamfund. Som bidrager til, at jeg kan stille krav til sundhedsvæsenet, at mine børn bliver passet og til, at de danske veje bliver renoveret, Som sikrer mig fødevaresikkerhed og kvalitetsprodukter. Hvor dyrene har det godt og hvor der er ordnede arbejdsforhold". Lad være med at tænke, at her lugter, landmanden snyder sikkert med overenskomsten, og dyrene har det ad pommern til.

Kom nu ind i kampen! Danske landmænd står klar til at producere nøjagtigt den kvalitet, som vi forbrugere efterspørger, men vi skal betale prisen, og vi skal anerkende deres indsats.