Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen, er glad for, at det lykkedes at overbevise fødevareminister Dan Jørgensen (S) om, at han skulle opgive planen om at sætte grænsen for landbrugsstøtte op til 5 hektar:

Han er ikke overrasket over, at forslaget blev droppet, for der var et flertal imod det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gode er nu, at regeringen har accepteret, at lave det om, og vi nu faktisk er et enigt folketing, der i fælleskab fastholder støtten til de små landbrug, siger Per Clausen.

Han slår over for Maskinbladet.dk fast, at de små landbrug giver mulighed for etablering af arbejdspladser i form af små fødevareproducerende virksomheder i landdistrikterne:

Utraditionel alliance

Per Clausen indrømmer, at det var en lidt utraditionel alliance bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, der overbeviste ministeren om, at han manglede flertal bag sit forslag:

- Det er ikke så tit, vi er enige - og da slet ikke om landbrugspolitik - men her havde vi en fælles interesse i at forsvare de mindre landbrug og sikre dem. Det viser bare, at Enhedslisten går efter at opnå resultater med de alliancemuligheder, der er, siger Per Clausen til Maskinbladet.dk.

Hør interview med Per Clausen her.