New Holland modtager to sølvmedaljer på Agritechnica for fornyelser inden for mejetærskere med Opti-Spee-halmrystersystemet og Cornrower-skærebordet.

Ifølge New Holland fås Opti-Speed -halmrysterteknologien kun på de konventionelle CX7000 og CX8000 Elevation mejetærskere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet giver op til 10 procent højere produktivitet ved automatisk at variere halmrysterens hastighed afhængigt af markens hældning. Føreren vælger mellem de fire forudindstillede afgrøder, hvorpå Opti-Speed -systemet automatisk tilpasser halmrysterens hastighed.

Når der køres op ad bakke, reduceres halmrysterens hastighed, så halmen transporteres langsommere hen over halmrysterne, og når der køres ned ad bakke, øges halmrysterens hastighed for at hindre tilstopning. Halmrysterens lavere hastigheder gør desuden dette system særligt velegnet til høst af majs. Der kan derved opnås en øget produktivitet på op til 20 procent..

Det fuldt integrerede Cornrower-system kan monteres på almindelige majsskæreborde, og det giver ensartede skår af fint snittede majsstængler og -blade. Den fine snitning kan øge ballernes densitet med op til 15 procent, og ballerne drager endvidere fordel af forbedrede forbrændings- og gæringsprofiler, hvilket passer godt til produktion af biomasse.