Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

GRIMME-gruppen fortsætter sin succesfulde kurs

25. jul. 2022 | Indrykket af GRIMME Skandinavien A/S

GRIMME-gruppen fra Damme kunne i 2021 bygge videre på det gode år 2020.

Del artiklen:

GRIMME-gruppen fra Damme kunne i 2021 bygge videre på det gode år 2020 på trods af corona-pandemien, mangel på arbejdskraft og konsekvenserne af Brexit. Omsætningen steg med 9,43 % fra 509,1 mio. euro til 557,1 mio. euro i 2021 i GRIMME-gruppen. Over 80 % af omsætningen blev genereret uden for Tyskland. Alle producerende selskaber med mærkerne GRIMME, SPUDNIK, ASA-LIFT, INTERNORM og RICON øgede deres omsætninger.

Parallelt med den gode omsætningsstigning sidste år blev stampersonalet udvidet fra 2.700 til over 2.850 på globalt plan. 1.850 medarbejdere er beskæftiget i Tyskland.

Hovedandelen af omsætningen bærer GRIMME Landmaschinenfabrik og dennes sales- og serviceselskaber med 384,5 mio. euro, efter 363,9 mio. euro i 2020. Omsætningen og markedsandelene blev øget i Belgien, Frankrig, Rusland og Kina. På grund af eftervirkningerne af Brexit i Storbritannien og den høje inflation i Tyrket måtte vi leve med omsætningstab.

Det amerikanske Firma SPUDNIK med hovedsæde i Blackfoot/Idaho, som blev overtaget i 2003, genererede i 2021 omregnet 110 mio. euro under Rainer Borgmanns ledelse med 420 medarbejdere. SPUDNIK er markedsførende i Nordamerika indenfor kartoffelteknik og er stadigt mere aktive inden for sukkerroer samt grøntsagsteknik. Med udviklingen af en selvkørende spinatoptager af rustfrit stål betræder SPUDNIK nyt land i grøntsagssektoren.

I 2013 overtog GRIMME den danske specialist i grøntsagsmaskiner ASA-LIFT, der blev grundlagt i 1936. Over 130 medarbejdere under Joas Lyng genererede i 2021 for første gang en omsætning på over 20 mio. euro. Den globale trend med sunde grøntsager samt manglen på høsthjælpere øger efterspørgslen mærkbart efter effektiv teknik. Derfor investeres der yderligere i Sorø lokationen. Med ASA-LIFT og GRIMME grøntsagsteknikporteføljen har virksomhedsgruppen allerede et meget bredt program i denne meget specielle sektor og kommer til at udvide den endnu mere intensivt.

Innovationslaboratoriet, Schmiede.ONE i Düsseldorf, blev grundlagt i 2017 af Christoph Grimme og beskæftiger 20 højt kvalificerede medarbejdere inden for robotteknologi samt digitalisering. I tæt samarbejde med den nyetablerede afdeling „Digital Business“ hos GRIMME arbejdes der på højtryk med fremtidige temaer, og i den nærmeste fremtid præsenteres innovative løsninger.

I 2019 grundlagde GRIMME sammen med den indiske familievirksomhed Shaktiman, der er globalt markedsførende inden for jordfræsning, et joint venture for at forsyne det indiske marked med specificerede maskiner til kartoffeldyrkning. Nu står lægge- og høstmaskiner samt speciel jordfræsning til rådighed. Inden for kort tid kunne der eksempelvis præsenteres en torækket kartoffeloptager med sorteringsbord og overlæsningselevator, som kan trækkes af traktorer på ca. 75 hk (~55 kW).

Investeringer i fremtiden
Udbyttesituationen har ligeledes udviklet sig positivt analogt med omsætningsstigningen, så omfattende investeringer i fremtiden kan finansieres ved egen hjælp. I de næste to år investeres 50 mio. alene i Tyskland. Investeringerne når hermed det højeste niveau i firmaets 161 årige historie.

Disse investeringer omfatter en betydelig udvidelse af kundecentret TECHNICOM i Damme samt i maskiner og anlæg i alle producerende fabrikker i hele verden. Herudover vil der blive investeret betragteligt i ergonomi på arbejdspladserne. I Niedersachsenpark, 15 km fra Damme, opføres nyt byggeri til montage af høstmaskiner samt validering, et stort brugtmaskinecentrum samt en kursusbygning. Hallerne i Damme bliver hermed ledige og kan udnyttes til de stadig stigende krav inden for områderne logistik og produktion.

På hovedfabrikken i Damme anlægges en ny administrationsbygning. Endvidere investeres 10 % af omsætningen i ny- og videreudviklinger, hvor digitaliseringen i dette område får stadig større prioritering. For at styrke tilstedeværelsen på det vigtige marked i Bayern tager GRIMME den nye lokation i Langquaid syd for Regensburg i 2022.

Aktuel forretningsudvikling
I 2022 er der usædvanlig mange faktorer, som påvirker forretningen på verdensplan. Først og fremmest påvirker krigen i Ukraine og de hermed forbundne omfangsrige sanktioner handlen med Rusland og Ukraine massivt, særligt GRIMME Landmaschinenfabrik. Takket være den store efterspørgsel på verdensplan kunne der i vidt omfang kompenseres for nedgangen i Rusland og Ukraine. Herud har vi oplevet produktionssvigt på grund af corona-pandemien, som har påvirket leveringstiderne. Det er meget vanskeligt at fremskaffe dele på verdensmarkedet, og det giver stadig problemer på mellemlang og lang sigt. De store prisstigninger på råstoffer, leveringsdele, energi samt stigninger i lønsektoren medførte også prisstigninger hos GRIMME.

På trods af alle vanskelighederne noterer GRIMME gruppen sig en positiv udvikling i omsætningen og resultat samlet set ved alle producerende selskaber. Skulle den globale situatione eskalere, kan uforudsete og massive konsekvenser, som kunne påvirke forretningsudvikling negativt, ikke udelukkes.

GRIMME Landmaschinenfabrik har gennemgået en kraftig vækst i de seneste år, og de politiske, økonomiske samt samfundsmæssige udfordringer vokser hele tiden. Med One.GRIMME-strategien forbereder familievirksomheden sig til fremtiden. Digitaliseringen, agile salgsstrukturer, nye forretningsmodeller, massiv styrkelse af grøntsags- og roeteknikaktiviteterne, udvidelse af markedslederskabet inden for kartoffelteknik samt kortere udviklingscyklusser er kun et lille udpluk af de mange aktiviteter. „Vi viderefører virksomheden med den succesrige firmafilosofi i femte generation og har med opstarten af One.GRIMME strategien lagt et nyt fundament i organisationen. Det glæder vi os til, og vi giver den fuld gas på alle niveauer“, siger Christoph og Philipp Grimme, der i egenskab af direktører siden 2016 og 2019 har været med til at forme GRIMME gruppens udvikling. Franz Grimme tilføjer: „Min hustru og jeg er meget stolte af alle vores sønners aktiviteter og deres store handlekraft, som understøttes af hele personalet. Vi vil fortsat deltage på sidelinje, og det glæder os rigtigt meget at vide, at alt er i gode hænder“.

GRIMME Gruppen
GRIMME gruppens kerne består af landbrugsmaskineproducenterne GRIMME, SPUDNIK og ASA-LIFT samt leverndørerne INTERNORM og RICON. De syv produktionslokationer findes i Tyskland, Danmark, Kina og USA. Salgs- og serviceselskaber er placeret i Storbritannien, Irland, Frankrig, Belgien, Tyrkiet, Rusland, Danmark, Holland, Norge, Sverige, Finland, Kina, Polen, USA og Tyskland. Selskabsdeltagelser som i DKE-Data GmbH (agrirouter), CCI, AGBrain, Seedhouse samt joint ventures med Shaktiman og SeedForward styres ligeledes via gruppen.

GRIMME gruppen beskæftiger i alt over 3.000 medarbejder over hele verden, heraf 2.850 i stampersonalet. GRIMME gruppens direktion består af direktørerne Franz Grimme (direktør), Christoph Grimme (GRIMME Landmaschinenfabrik, SPUDNIK und ASA-LIFT), Philipp Grimme (INTERNORM og RICON), Franz-Bernd Kruthaup (GRIMME Kina og joint venture Shaktiman-GRIMME) og Dr. Michael Tönnies (kommerciel ledelse).


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer