Lyt til artiklen:

New Hollands CR11 skal hæve produktiviteten til nyt niveau

00:00
Hastighed: ???x
02:55

New Holland Agriculture præsenterer den nye CR11 på Agritechnica 2023, som begynder på søndag. Nyheden er den eneste på hele messen, som har opnået guld i messens Innovation Awards.

Det nye mejetærsker-design blev udviklet - og maskinerne bliver produceret - på New Hollands center of Harvesting Excellence i Zedelgem, Belgien. Ifølge producenten kan maskinen takket være avancerede automatiske funktioner tilbyde produktivitet på et helt nyt niveau, med et kornspild tæt på nul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Guld til New Holland

Se også:

Guld til New Holland

Den nye CR11 er baseret på succesen med den aktuelle serie af New Holland mejetærsker-topmodeller.

Mens vi nærmer os 50 års jubilæet for New Hollands Twin Rotor-teknologi i 2025, vil den nye CR11 også fokusere på fordelene ved Twin rotor-konceptet.

CR11 kommer med 775 hk C16 motor, 2x24 tommer rotorer, en korntank på 20.000 liter og en 210 l/sekund tømmehastighed.

rich-media-3
Den nye serie præsenteres på Agritechnica. Pressefoto: New Holland.

New Hollands ingeniører har arbejdet med et mål om at udvikle en mejetærsker med nul spild, og de udviklede en meget større og fuldautomatisk dobbelt soldkasse. I princippet består den nye Twin Clean soldkasse af to, monteret efter hinanden, med to sæt over- og undersolde, to kornsnegle og to sæt lufttrykssensorer.

- Sammenlægning af bedrifter, øget udbytte og korte høstperioder driver behovet for at fortsætte udviklingen af mejetærskernes kapacitet, med mindre kornspild og maksimal korn kernekvalitet. Denne nye mejetærsker er banebrydende og udviklet til at give produktivitet på et helt nyt niveau, der er uden sammenligning på dagens marked. I den eksisterende serie af CR modeller havde vi allerede et design, der levede op til kravene, med topmodellen CR10.90, som har givet det ultimative bevis på, at den er maskinen med verdens højeste produktivitet. Nu har vi udviklet teknologien og automatiseringen yderligere, vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra de første tests hos landmænd, så derfor ser vi virkelig frem til at kunne lancere denne nye maskine, siger Lars Sørensen, chef for mejetærskere og skæreborde hos New Holland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styringen er fuldautomatiseret for at garantere jævn materialebelastning, maksimal udnyttelse og et soldspild meget tæt på nul.

Den større korntank på 20.000 liter er udviklet til at matche maskinens øgede kapacitet, og den kan tømmes på mindre end 100 sekunder, så korntransporten bliver mere effektiv, lyder det fra New Holland.

Maskinbladet tager maskinen i nærmere øjesyn på Agritechnica, som begynder på søndag i Hannover.