Så er der dømt baby-boom på New Holland standen under den kommende Have & Landskab messe i Slagelse. Mærket er aktuel med en ny serie adrætte 4WD kompakttraktorer under navnet Boomer.

Der er tale om seks modeller drevet af tre- eller firecylindrede motorer på mellem 23 og 47 hestekræfter og med mulighed for hydrostatiske og mekaniske transmissioner. Producenten lover samtidig et lavt lydniveau og komfortabel kørsel, når der slås græs, ryddes sne, fejes, kultiveres, graves eller ved de mange andre opgaver, som de mestrer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modelbetegnelserne følger New Hollands kendte strategi, så man straks kan se traktorens ydelse ud fra navnet. Boomer-navnet indikerer, at vi er i ground care segmentet, og de følgende numre angiver hestekræfterne afrundet til nærmeste fem.

Programmet består dermed af Boomer 20 med trecylindret 1,1 liters motor og 23 hestekræfter, Boomer 25 med trecylindret 1,3 liters motor og 27 hestekræfter, Boomer 30 med firecylindret 1,5 liters motor og 28 hestekræfter, Boomer 35 med firecylindret 1,8 liters motor og 38 hestekræfter, Boomer 40 med firecylindret 2,5 liters motor og 41 hestekræfter og Boomer 50 med firecylindret 2,5 liters motor og 47 hestekræfter.

Transmission efter behov

Kunderne vil kunne vælge transmission til deres behov. Boomer 20 og 25 fås med en hydrostatisk transmission med to områder, og Boomer 30, 35, 40 og 50 kan leveres med en version med tre områder. Cruise-control er også blandt mulighederne.

Boomer 30 og 35 fås også med en 12x12 mekanisk transmission, og topmodellerne 40 og 50 kan leveres med en 16x16 version.

Til det danske marked fås de nye Boomer modeller med komfortable kabiner med godt udsyn. Der er to muligheder, en low-top versioner for let adgang overalt og den højere high-top. Forrude og bagrude er oplukkelige, og modellerne Boomer 40 og 50 kan leveres med aircondition.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsker man ikke kabine er dette også muligt, hvor de i stedet leveres med styrtbøjle.

Ifølge producenten er det hurtigt og enkelt at skifte redskab. På programmet er en omfattende pakke af danske frontlifte og redskabsløsninger, ligesom der er et stort udvalg af dækmonteringer.

Boomer 20 og 25 kommer standard med både PTO i bag og i midten. Til de øvrige modeller er PTO i midten ekstraudstyr. Hydrauliksystemet er et dobbeltpumpesystem, som leverer 34 liter pr. minut på Boomer 20 og 25 og op til 52 liter på de øvrige.

Liftens kapacitet ligger på op til 1.250 kg på Boomer 40 og 50. Nye Boomer EasyDrive Ny er også en opdatering af Boomer 3000 EasyDrive serien - 3040, 3045 og 3050 - med henholdsvis 41, 46 og 51 hestekræfter.

De er udstyret med EasyDrive CVT-transmission, som med kædeteknologi giver trinløs hastighedsjustering op til 30 km/t, mens cruise-control sikrer, at hastigheden holdes eller genoptages.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boomer 3000 Easydrive er opdateret med bedre betjening og kontrol af transmissionen. Både Boomer 20-50 og Boomer 3000 Easydrive kommer med 24 måneders reklamationsret eller 1.500 timer, alt efter hvad der kommer først. Dette gælder selve traktoren. For eftermonteret udstyr på alle serier samt dæk og fælge på Boomer 20-50 gælder andre regler.

New Holland udstiller sammen med forhandlerne de nye Boomer modeller samt Boomer 3000 Easydrive på Have og Landskab