Når Henrik Frandsen lægger talepapiret, tager kasketten som formandskandidat af og bliver til den sønderjyske svineproducent og planteavler, er han ikke en modløs landmand. Men han er udfordret, som han siger.
- Jeg har udfordringer som alle andre landmænd, og når man - som jeg - har købt gårde til i både 2006 og 2008, så er buen spændt hårdt, siger Henrik Frandsen, som slog sig ned som selvstændig landmand på en brandtomt for 27 år siden.
Selv om han ikke er modløs, vil Henrik Frandsen gerne tale om de modløse landmænd, der har svært ved at se lyset midt i den økonomiske krise.
- Jeg er oprigtigt bekymret for de kolleger, der er voldsomt pressede. Når vi taler om, at en tredjedel af landmændene klarer sig godt, så er der jo to tredjedele, der ikke er med i den gruppe. Det er hårdt at være presset. Det tærer på folk, og vi skal balancere i vores kommunikation, så vi også tager os af de pressede, siger Henrik Frandsen.
- Vi har forsøgt at sælge landbruget som et sted, hvor tingene nok skal gå, hvis vi bare tager os sammen, men så enkle er tingene ikke. Der kan være mange grunde til, at en landmand er i den dårligste gruppe, siger Henrik Frandsen.
Grave det sorte hul
På den anden side er han også opmærksom på, at han ikke skal gå forrest med skovlen og grave det sorte hul.
- Vi har en fremtid, men det kan være svært for en landmand at se, hvis han mangler penge og ikke kan betale sine regninger. Der kan være mange grunde til, at man ikke ligger i den bedste tredjedel, men i stedet for at begynde med at snakke om de bedste i erhvervet, så skal vi måske fortælle, at nogle er pressede, siger Henrik Frandsen.
- Det er vigtigt at præsentere os som fremtidens vindererhverv, men vi skal også huske at fortælle, at vi godt ved, at medlemmerne er voldsomt pressede, og at det giver frustrationer, siger formandskandidaten, som alligevel er optimist.
- Politikerne er ved at indse, at vi er et erhverv med en stor fremtid, siger han.
Henrik Frandsen konstaterer, at gæld ikke er et problem, hvis man tjener penge, og lønninger, der er højere end i Tyskland, kan også gå an, hvis konkurrenceevnen er i orden. Det er blandt andet der, der skal sættes ind.
- Det har altid været sådan, at når det er gået godt i landbruget, så er de store, politiske indgreb kommet, fordi politikerne troede, at det havde vi råd til. Men det går ikke selv, om priserne er høje. Grise og mink vil blive flyttet til Polen eller Tyskland, selv om priserne er høje, fordi konkurrence-evnen er bedre der, siger Henrik Frandsen, som ikke synes, politikerne opfører sig særligt globale.
- Vi lever lidt i en osteklokke herhjemme, siger Henrik Frandsen.
For meget tvang
Han synes, politikerne skal begynde med at anerkende landbrugets førende position inden for forskellige områder og så diskutere med erhvervet, hvordan tingene kan blive bedre. Som det er i dag, er der alt for meget bebrejdelse og tvang.
- Danmark skal også passe på med at gå så langt foran, at vi ikke kan se de bagerste, siger han.
Henrik Frandsen konstaterer, at landbruget i nogle år kun har kunnet påvirke de beslutninger, politikerne traf. Der har ikke været tale om forlig, sådan som nogle landmænd måske har haft opfattelsen af.
- Før i tiden havde vi forhandlinger og talte med ministre og politikere. I dag bliver vi ikke inviteret, men står på sidelinjen ved forhandlingerne og kan kun prøve at påvirke så meget som muligt. Jeg opfatter, at Ida Auken er på vej tilbage til den gamle situation, og det er godt, så vi undgår et skrækeksempel som Grøn Vækst, der blev til i et lukket rum, hvor gardinerne var trukket for, siger Henrik Frandsen.
Han mener, politikerne på miljøområdet er begyndt at tale om det, landmændene har sagt i mange år.
- Vi skal skubbe på for at få gennemført ændringer i politikken. Vi skal tage politikerne på ordet, og vi skal stadig være kritiske. Det er en grundpræmis, siger Henrik Frandsen.
Landmænd er vækstorienteret
Han mener, at hvis landbruget får overbevist politikerne om, at de skal have de rette miljø- og vækst-betingelser, så kan erhvervet vokse med op mod 50 procent i forhold til i dag frem til 2020.
- Der er ikke nogle, der er mere vækstorienterede end landmænd, og vi har også kunderne. Sikre fødevarer er et hit, så vi er ikke nødt til at tænke på, om der er et marked for det, vi producerer. Vi fremstiller lige det, verden står og efterspørger. Der bliver flere mennesker, og der bliver en større middelklasse, der efterspørger vores kvalitetsvarer. Derfor tror jeg på vores erhverv som et vindererhverv, som kan skabe stor værdi, siger Henrik Frandsen.
