I det foreløbige udspil til CAP-reformen udgør den såkaldte "grønning" 30 procent af støtten i søjle 1. De europæiske landmænd skal altså leve op til en række miljøkrav for at gøre sig fortjent til de sidste 30 procent af støtten.

Men de endelige regler om den grønne støtte er ikke forhandlet på plads, og et yderligere træk i støtten er stadig i spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg forestiller mig, at en landmand, der med fuldt overlæg vælger at lade være med at overholde de grønne krav, bliver trukket en betydelig del af støtten. Og hvis han de efterfølgende år fortsat intet foretager sig, har vi en mulighed for at trække mere og mere for hvert år - og i sidste ende også mere end de 30 procent, fortæller Roger Waite, talsmand for EU-Kommissionen på landbrugsområdet.

"Grønningen" går i reform-udspillet ud på, at 30 procent af støtten er afhængig af:

Økologer overholder dog automatisk "grønningen" og fritages for kravene.

Der er dog fortsat tale om et udspil, og indtil videre har Europa-Parlamentets medlemmer indsendt hele 7.415 ændringsforslag.