Den rekordstore omsætning på 282 millioner euro kommer ifølge Pöttinger af et solidt hjemmemarked kombineret med stigende eksport. Østrig alene stod for 17 procent af salget det forgangne år, mens de resterende 83 procent, omkring 235 millioner euro, kom fra eksport.

Der, hvor Pöttinger især ser fremgang, er i græsarealteknologi og jordbearbejdning, der har vist fremgang på henholdsvis 17 og 29 procent. Det skyldes en god innovation i denne produktkategori samt et godt marked, der giver landmændene bedre økonomi. Desuden er Pöttingers salg af originale reservedele til netop denne produktkategori steget med 23 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pöttinger ser lyst på fremtiden.

- Vi ser et enormt potentiale for landbrugsteknologi og Pöttinger i fremtiden. Der vil altid være en forespørgsel på mad og energi, og derfor har alle brug for landbrug, siger administrerende direktører Heinz og Klaus Pöttinger. 

Pöttinger oplyser ikke virksomhedens resultat i forbindelse årsregnskabet.