Fremtidens landmand kommer ikke til at eje sin egen gård. Jorden og staldbygninger vil i stedet være ejet af kapitalstærke fonde, som dermed kan få et godt, fast afkast, mens landmanden lejer sig ind og driver forretningen som en enhver anden industrivirksomhed.

Det er perspektivet i en finansieringsplan, som landbruget i øjeblikket er ved at forhandle på plads med nogle af landets store pensionsselskaber, skriver Fyens Stiftstidende.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge Niels Rasmussen, formand for fynske landmænd i Centrovice, er det en løsning på nogle af landbrugets aktuelle finansieringsproblemer.

- Det er vejen frem i et nedsmeltet kapitalmarked, siger han.

Ung landmand er klar på ideen

I første omgang satses der på en samlet investering på fem milliarder kroner, som kan hjælpe nogle nødvendige generationsskifter på vej og sætte gang i udviklingsprojekter hos dygtige landmænd.Og pensionskasserne er bestemt ikke afvisende

- Vi ser det som en attraktiv mulighed at sætte penge i landbrugsjord, men vi kommer ikke for at redde dansk landbrug. Vi kommer for at investere noget kapital, som, vi kan se, bliver til noget mere, siger kommunikationschef Hans Dam fra AP Pension til Fyens Stiftstidende.

En potentiel sælger er den 31-årige svineavler Per Brems Jensen i Skamby på Fyn.Han kan sagtens se sig selv som lejer i stedet for ejer og forventer, at det ville skærpe hans fokus på indtjening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I løbet af et liv forventer jeg at komme til at tjene det samme - indtægten bliver bare fordelt over 30 år i stedet for, at jeg skal have hele fortjenesten, når jeg sælger min ejendom, siger han til Fyens Stiftstidende.