Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Et godt arbejdsmiljø fylder meget for de nye unge landmænd
Landbruget mangler unge på bedrifterne, derfor er der al mulig grund til at spidse ører, når de unge landmænd kommer med deres bud på en god arbejdsplads.
Fredag på Agromek arrangerede Landbo Ungdom paneldebat om arbejdsmiljø. Tre paneldeltagere fra Landbo Ungdom fortalte om deres oplevelser som unge medarbejdere på bedrifterne og deres bud på, hvad en god arbejdsplads skal tilbyde.
- Vi er de vigtigste til at passe på os selv. Det er vi på mange måder for dårlige til, er min oplevelse. Jeg vil rose de steder, hvor jeg har arbejdet, der er de ting, jeg er kommet med af ønsker eller har taget op, altid blevet taget alvorligt, siger Christian Orthmann, elev på Dalum Landbrugsskole.
Også Cecilia Rasmussen, der er uddannet landmand, men nu arbejder som laborant, og er aktiv i Landbo Ungdom, lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.
- Arbejdsmiljøet betyder rigtig meget for arbejdsindsatsen og arbejdsglæden. Det er vigtigt, at lytte, når de unge elever kommer med et forslag eller ønske til forbedringer. Ofte har den unge forberedt sig i flere dage og øvet sætningen, inden de kommer med ønsket til arbejdsgiveren, siger hun.
De tre unge landmænd har oplevet forskellige reaktioner fra bedriftsejere, når de har taget emner op om for eksempel arbejdsplaner eller sikkerhedsudstyr.
Vigtig med lydhørhed
Christian Orthmann har oplevet, at blive taget alvorligt, når han har foreslået sin arbejdsgiver, at indkøbe for eksempel beskyttelsesmasker eller sikkerhedsudstyr.
Niels Westerhoek har til gengæld oplevet ikke at blive lyttet til, da han og de øvrige unge medarbejder kom med et ønske om kun at arbejde hver tredje weekend, også selv om de var medarbejder nok på bedriften og vagtplanen kunne gå op.
- Det var der ikke lydhør for. Forslaget blev afvist. Vi fik egentlig ingen begrundelse, blot at det ikke var en mulighed, fortæller han.
Ufleksibilitet og manglende lydhørhed overfor medarbejdernes ønske om vagt hver tredje weekend var medvirkende til at Niels Westerhoek valgte at søge nyt arbejde.
Han var ikke den eneste ung, der søgte væk, og i dag har bedriften svært ved at rekrutterer unge, fortalte han.
De tre unge repræsentanter var enige om, at det er vigtigt at ejerne er lydhøre overfor de unges ønsker, og viden, som de har fra uddannelserne.
- Hvis man for eksempel har været til kalvens dag, og man kommer hjem med viden og input, så er det vigtigt at blive taget alvorligt og lyttet til, siger Niels Westerhoek.
Derudover er det et stort emne, hvordan vi sikrer flere bæredygtige generationsskifter i dansk landbrug.
Paneldeltagerne blev spurgt om, hvad deres tip er til en god arbejdsplads:
- Det sociale liv på arbejdspladsen.
- Giv medarbejderne en oplevelse af, at arbejdsmiljøet bliver taget seriøst.
- Arbejdspladsen skal turde tage om, hvad fungerer og hvad fungerer ikke.
- Lytte til medarbejdernes ideer og forslag til arbejdsmiljøet.