Masser af halm, rigeligt med plads og ingen spalter. Det er hverdagen for en syv kilos-gris hos Antonius-producent Henning Lauridsen fra Ikast.

Og så har de selvfølgelig alle uklippede haler, som er et af kravene for en Antonius-gris. Et andet krav er, at grisene skal have 30 procent ekstra plads, masser af halm, og de må ikke få animalsk fedt i foderet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjemmelavede stier

Henning Lauridsen har været svineproducent siden 1984, men aldrig på helt samme måde som alle andre. Det vil blandt andet sige, at han, længe før kravet om løsgående søer overhovedet kom på tale, rent faktisk havde netop det. De i alt 250 løsgående Antonius-søer måtte dog tilbage i 2010 vige pladsen for ren slagtesvineproduktion af Antonius-grise, som Henning Lauridsen i dag producerer 10.000 af om året.

Grisene bliver kønssorteret ved ankomst, for ellers bliver galtgrisene alt for fede med en for lav kødprocent som konsekvens.

- Jeg har oplevet en enkelt galtgris, der tog næsten to kilo på helt til slut, og det er alt for meget, da det sætter sig som fedt og ikke som kød, fortæller Henning Lauridsen.

Ud af de grise, der leveres fra Henning Lauridsen, bliver 70 procent godkendt som Antonius-grise med et tillæg på 1,50 kroner pr. kilo.

- Grise kan kun godkendes til Antonius, hvis de er uden nogen anmærkninger. Af dem, jeg leverer, er der er cirka fem procent, der falder fra på grund af for lav vægt, 15 procent har for lav kødprocent, og de sidste har anmærkninger af den ene eller anden slags. Der er især en del med bemærkninger på brysthinde-ar, som nok skyldes den AP2, vi har i besætningen, forklarer Henning Lauridsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grisenes sidste tid bliver tilbragt i luksuriøse forhold. Det er den gamle løbeafdeling, der er lavet om til udleveringsrum, så der er der lyst og venligt. Og masser af halm.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyologisk, der udkommer torsdag den 3. maj.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyologisk.dk.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.