Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Opdatering på det variable ballekammer
McHale tilføjer en forstærkning til deres Fusion Vario-pressere med variabelt ballekammer, som nu går under navnet Fusion Vario-Plus.
Opdateringen omfatter især indførelsen af et helt nyt bælte, nu kaldet Heavy Duty af McHale. Dette bælte består nu af tre lag gummi med øget hårdhed.

- En sådan fleksibel presser er smart for mange og billig, lige indtil bæltet skal udskiftes, da dette kan påvirke økonomien kraftigt i negativ retning, fordi det ikke er billigt sådan et bælte. Det kræver en dygtig chauffør at holde presseren kørende med bælter, og derfor har vi styrket bæltet for at sikre, at det centreres mere mod midten og ikke slides op ad siderne, når kammeret fyldes ujævnt. Dette er noget, som mange vil drage fordel af, udtaler Andreas Olsen, sælger hos Helms.
McHale har også integreret bindeaggregatet fra Fusion 4-presseren, hvilket giver Fusion Vario-Plus presseren mulighed for både at binde og wrappe med folie.
En yderligere forbedring er, at når der skal korrigeres for korrekt påfyldning af kammeret, viser terminalindikatoren nu chaufføren, at påfyldningen skal ske på den anden side. Mens dette ikke er nyt, er det bemærkelsesværdigt, at sensoren er flyttet fra fronten til bagsmækken. Dette skyldes erkendelsen af, at chaufføren kan reagere hurtigere, da der først kommer pres på bagsmækken i hver sin side. Denne ændring sparer også gummibåndet for unødvendigt slid, da chaufføren kan reagere mere effektivt.
Den sidste ting er at ballevenderen nu kan indstilles i flere indstillinger.
