Medlemmerne af Dansk Halm var i dag samlet til generalforsamling i Odense. Godt 50 personer var dukket op til dagens møde, hvor der udover formandens beretning også var et halmfagligt program.
Det er et år siden, at Danske Halmleverandører skiftede navn til Dansk Halm, og formanden, Erik Engholm Poulsen, lagde i sin beretning til medlemmerne ud med at se tilbage på det første år med de nye vedtægter. Desuden lagde han vægt på, at foreningens kommunikation i fremtiden skal være til hele værdikæden.