Brdr. Holst Sørensen og Danatek har lavet en af tale om, at Giant-minilæssere kommer til Farsø.

- I vores nye virksomhedsstruktur med udvidet ejerkreds arbejder vi målrettet på at have de varer på hylderne, som vore kunder efterspørger. I den forbindelse er det glædeligt, at vi har indgået aftale med Brdr. Holst Sørensen om forhandling af Giant-minilæssere, udtaler Michael Jensen, salgschef hos Danatek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sortimentet omfatter flere størrelser af læssere fra 26 – 60 hestekræfter med løftehøjder op til 430 centimeter.

Som noget nyt kan Giant læsserne leveres med et godkendt fældbart sikkerhedstag, der kan foldes ned uden brug af værktøj. Hermed har brugeren komforten ved taget, men samtidigt muligheden for hurtigt at folde det ned, for eksempel hvor frihøjden er knap.

Alternativ til Lemken

Danatek har desuden fået forhandling af de franske plove fra Grégoire-Besson.

- Da vi skulle finde et alternativ til Lemken, faldt valget på Grégoire-Besson plovene.Vi har i forvejen et særdeles godt samarbejde med Brøns Maskinimport, så det var helt naturligt for begge parter at udvide omfanget af samarbejdet, siger Michael Jensen.

Grégoire-Besson er én af Europas største producenter af redskaber til jordbearbejdning, og plovene er ifølge Danatek kendt for deres kraftige konstruktion og lange levetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om et meget komplet program med forskellige typer af liftophængte, halvbugserede, frontmonterede samt on-land plove, der alle kan leveres med et udvalg af alternative plovlegemer.

De nye produkter kan besigtiges ved Danateks åbent hus-arrangement den 2. og 3. marts.