Forskernes interesse for tang som foder til kvæg er øget de seneste 5-10 år. Den mest kendte årsag er, at visse indholdsstofer i tang kan reducere produktionen af metan i koens vom, hvilket kan nedbringe udslippet af metangas til gavn for klimaet.
Men der er også andre årsager til, at forskerne interesserer sig for tang. Brugen af tang kan nemlig fjerne næringsstoffer fra fjord og hav, og det kan binde kulstof samt producere protein, bioaktive og sundhedsfremmende stoffer.
- Ernæringsmæssigt har nogle tangarter et stort potentiale som foder til drøvtyggere. Men brugen af tang som foder er også forbundet med en masse udfordringer. Det viser en undersøgelse af norsk høstet tang, som AU-forskere har deltaget i. Det drejer sig blandt andet om tangs indhold af vand, aske og eventuelle tungmetaller samt konservering og transportomkostninger af tang.
Det skriver Aarhus Universitet (AU) på sin hjemmeside.
Som biprodukt
Universitet tilføjer, at prisniveauet på tang i dag er på et niveau, som er betydeligt over prisniveauet på almindelig anvendte fodermidler i kvægbruget. Derfor vil umiddelbar anvendelse til kvæg være på områder, hvor en anvendelse som en mindre del af foderrationen ville forventes at kunne bevirke en positiv effekt på for eksempel sundhed eller på metanproduktion.
- Som reelt fodermiddel vil det i nærmeste fremtid nok kun være realistisk som biprodukter fra anden produktion baseret på tang, eller hvor tang høstes i for eksempel fjorde med henblik på at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet, konkluderer universitet.
Forskerne vurderer forskere på baggrund af et nyt studie, som Aarhus Universitet har bidraget til i samarbejde med norske forskere. Det skriver DCA, Aarhus Universitet, på sin hjemmeside.
I studiet undersøgte forskerne potentialet i at bruge tang som fremtidens foder til kvæg og fandt både fordele og udfordringer forbundet med det. Selvom tang traditionelt set har været brugt som foder, især hvis der har været mangel på landbaseret foder, mangler der nemlig viden om dets foderværdi til produktionsdyr.
Eftersom næringsindholdet varierer i de forskellige tangarter, er det ikke alle, som forskerne ser et potentiale i, om end de vurderer, at nogle arter har et stort potentiale. Der er imidlertid problemer med indholdet af aske og andre stoffer, der kan være problematiske såsom jod, arsen, cadmium og andre tungmetaller. Derudover er omkostningerne højere end almindeligt anvendte fodermidler i kvægbruget.
?Derfor vil umiddelbar anvendelse til kvæg være på områder, hvor en anvendelse som en mindre del af foderrationen ville forventes at kunne bevirke en positiv effekt på f.eks. sundhed eller på metanproduktion. Som reelt fodermiddel vil det i nærmeste fremtid nok kun være realistisk som biprodukter fra anden produktion baseret på tang, eller hvor tang høstes i fjorde mm. med henblik på at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet,' skriver universitetet på sin hjemmeside.
Forskere fra Aarhus Universitet er i et andet projekt ved at udvikle et fodertilskud til køer indeholdende tang, som kan hæmme dannelsen af metangas i køernes vom. Køer udleder mellem 500-700 liter metangas i døgnet og bidrager derfor til en væsentlig andel af landbrugets klimabelastning.
Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark, og herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Unviersitet og Seges dokumenterer reduktionen i metangas-udledning fra køerne.
