4Maskinbladet, Tyskland.

Claas har netop præsenteret den nye Claas Axion 900-serie i marken på et pressearrangement i Tyskland. Traktoren bliver en storbror til den i forvejen kendte Axion 800-serie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye Axion 900-serie strækker sig over fire numre, hvoraf Axion 920 er den mindste model med 320 hestekræfter, og Axion 950 er topmodellen med en ydelse på 410 hestekræfter. Den nye serie placerer sig godt i det hul, Claas tidligere har haft i deres traktorprogram mellem Axion 800 og den noget større Xerion-serie.

Motor med SCR-teknologi

Claas har valgt at bruge FPT (Fiat Power Train) motor i den nye Axion-serie. Motoren er en 8,7 liters seks-cylindret motor med fire ventiler per cylinder. 

Motoren benytter sig desuden af SCR-teknologi for at overholde de nyeste Tier-krav, hvor AdBlue skal tilsættes udstødningsgassen. 

- Med en trinløs ZF-transmission er den nye Claas-traktor på mange måder en traktor, der skiller sig væsentligt ud fra de øvrige konventionelle Claas-traktorer. Næsten alle komponenter i traktoren er mere eller mindre designet til netop denne traktor, fortæller Rainer Mersmann, produktmanager for Claas-traktorer. 

Rainer Mersmann fremhæver desuden den lange akselafstand på 3,150 meter samt en forholdsvis høj egenvægt på 13,1 ton som gode argumenter for at overføre de mange hestekræfter til jorden.