Fra flere sider i det politiske landskab rejste der sig sidste år krav om ændring af lovgivningen, så der kan stilles krav til udledning af næringsstoffer via landbrugsdræn.
Den politiske interesse for sagen opstod, da ejeren af en fiskesø i Villerslev Mose i Sydthy sidste år konstaterede opblomstring af vandplanter i søen og gav udledning fra landbrugsdræn skylden for problemet.
Politikere fra begge sider i Folketinget talte straks om at gribe ind.
Den konservative Tage Leegaard foreslog, at der stilles krav til drænvandets kvalitet, og miljøminister Karen Ellemann (V) blev kaldt i samråd af Per Clausen (EL) og Steen Gade (SF), som begge ønskede at få ministeren til at ændre vandløbsloven og sikre, at udledning gennem dræn bliver omfattet af "forureneren betaler-princippet".
Da cirka 60 procent af den danske landbrugsjord er drænet, kan skærpede udledningskrav derfor blive endnu en faglig og økonomisk udfordring på mange landbrug.
Muligt at kontrollere effektivt
Miljøministeren gav dog ikke i første omgang efter for det politiske pres.
Et af de spørgsmål, som hun skulle svare på i samrådet i Folketinget, blev stillet af Steen Gade: "Vil ministeren sikre, at der skabes et lov- og administrationsgrundlag, der fremover utvetydigt fastslår, at det ikke er lovligt at forurene anden mands ejendom og virksomhed gennem dræn samt ændre lovgivningen, så tilførsel af næringsstoffer, pesticider med mere gennem drænrør til søer, moser og vandløb også bliver omfattet af "forureneren betaler-princippet"??
Karen Ellemann fastslog i sit svar på mødet, at de nuværende regler tager sigte på at kontrollere tilførslen af næringsstoffer til jorden, og at baggrunden er, at der er påvist en klar sammenhæng mellem mængden af næringsstoffer, der tilføres jorden og udledningen til vandmiljøet.
Hun mener derfor, at reguleringen på denne måde er helt i overensstemmelse med "forureneren betaler-princippet", og at denne form for regulering gør det muligt at opretholde en effektiv kontrol af udledningen og også at føre et effektivt tilsyn.
Regler begrænser udledning
Karen Ellemann fremhævede også, at de nuværende regler sikrer den generelle regulering af, hvor meget gødning, der må tilføres til arealerne, og dertil kommer, at der er regler for anvendelse og opbevaring af husdyrgødning, som blandt andet indebærer begrænsninger for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes på markerne.
- Reglerne er dermed med til sikre, at der opnås bedst mulig udnyttelse af husdyrgødningen, og at tabet af næringsstoffer begrænses mest muligt. I forhold til vandmiljøet er det især de skærpede krav til nitratudvaskningen og til fosforoverskuddet i visse områder, der er relevant, sagde ministeren.
Hun påpegede også, at dræningsforholdene på den enkelte ejendom i den forbindelse har konkret betydning for, hvor meget fosfor der må tilføres arealerne med husdyrgødning.
- Jo større risiko, der er, for at der udledes fosfor til vandmiljøet, jo mindre fosfor må der tilføres til jorden. Derfor skal der blandt andet oplyses om dræningsforhold, når en ejendom ansøger om miljøgodkendelse, sagde ministeren.
Vandplanerne er endnu et redskab
Ifølge Karen Ellemann rummer lovgivningen i dag ikke regler om krav til kvaliteten af det vand, der føres via dræn fra landbrugsarealer.
- Reguleringen afspejler den viden, vi har i dag, om at vi får langt mere miljø for pengene ved at holde fast i princippet om at regulere ved kilden - det vil sige fortsat at regulere anvendelsen af de næringsstoffer, der udbringes på jorden. Og denne regulering suppleres nu af vandplanerne, sagde hun.
- I vandplanerne tages der udgangspunkt i, hvad der konkret skal ske for at opnå god tilstand i vandmiljøet i de enkelte vandområder. Og vi sætter ind med indsatser for at nå den ønskede tilstand. Det vil sige, at indsatserne vurderes individuelt fra vand-område til vandområde. Fastsættelse af generelle krav til kvaliteten af drænvandet fra landbrugsarealer, vil derfor ikke kunne tilgodese de individuelle krav, der skal til for at opfylde målene, sagde hun.
Og dermed fastslog hun, at lovgivningen ikke skal ændres.
- Jeg vil således fastholde, at man fortsat ikke skal regulere ved at fastsætte krav til indhold af næringsstoffer i drænvandet, der udledes til vandmiljøet. Det udelukker ikke, at der kan komme nye virkemidler på banen - eksempelvis drænfiltre, som de er gået i gang med at forske i på Aarhus Universitet, sagde hun og tilføjede, at det er en ny teknologi, som hun er villig til at se på, når der foreligger resultater af effekten.
Sagen er politisk død - indtil videre
Enhedslisten Per Clausen betragter derfor sagen som politisk død på nuværende tidspunkt, selv om den efter hans vurdering ikke er løst.
M- Miljøministeren mener, at Thisted Kommune har de nødvendige redskaber til at løse den konkrete sag, hvis de vil, og helt generelt henviser hun jo til, at den generelle regulering ved kilden er tilstrækkelig.
- Så indtil videre bliver loven ikke lavet om, fordi der for tiden ikke er politisk flertal til at ændre den, vurderer han.
