Ifølge Grøn Vækst skal vedligeholdelsen af vandløb ændres på 7.300 kilometer vandløb, og mange spærringer skal fjernes.
Ifølge den officielle vurdering vil ændringen kun påvirke arealer tæt på vandløbene, men landbruget frygter, at der bliver store afledte konsekvenser i form af øget vandstand i vandløbene.
Konsulent Erik Hansen Blegmand, Landboforeningen Gefion, beskæftigede sig med problemstillingen på plantekongressen, hvor han blandt andet refererede landbrugets betænkeligheder, som blandt andet handler om, at en konsekvens er dårligere og tilstoppede dræn, som igen fører til oversvømmelser, dårlig bæreevne og risiko for dårligere vækst på grund af ringe roddybde.
- Selv arealer, som ligger kilometer fra selve vandløbet, kan blive berørt. Derudover er det bekymrende, at det offentlige vil
reducere vandløbenes evne til at aflede vand samtidig med, at vi ved, at der kommer øgede nedbørsmængder som følge af klimaændringerne, sagde han.
Alternativ vedligeholdelse
Erik Hansen Blegmand mener, at der i højere grad bør fokuseres på alternativer til den ændrede vandløbsvedligeholdelse.
- For eksempel er dobbeltprofiler i vandløbene en mulighed, der både tilgodeser behovet for afvanding og kan sikre livet i vandløbene i tørre perioder, sagde han.
Erik Hansen Blegmand stiller sig tvivlende over for antagelsen om, at kun de vandnære arealer berøres.
- Der er behov for at få afprøvet denne antagelse, siger han og nævner, at konsekvenserne for de bagvedliggende arealer bør undersøges nærmere.
- Det vil også være relevant at indregne klimaforandringernes mulige effekt samt betydningen for dræn, siger han.
100 hektar pr. kilometer
Erik Hansen Blegmand fremhævede, at landbruget i flere hundrede år har forbedret dyrkningsværdien af jorden ved at dræne.
- Drænrørene er nedgravet dybt nok til at afvande jordoverfladen, og rigtig mange vandløb blev uddybet for at kunne
afvande moser, lavbundsområder, men også mineraljord for at skabe nye store landbrugsområder.
- Der er ingen, der har gravet dybere end nødvendigt. Derfor ligger drænudløbene for det meste lige over vandspejlet i vandløbet, siger Erik Hansen Blegmand.
Han konstaterer, at de dræn, der løber ud i et vandløb, afvander store bagvedliggende arealer.
- Drænene kan ligge i en afstand fra alt under 100 meter op til flere kilometer væk fra vandløbet. Hvis man regner med, at drænene går 500 meter på hver side af et vandløb, vil en kilometer vandløb afdræne 100 hektar, siger han.
Over vandspejlet
Når man laver drænanlæg, skal drænene dels have den rette hældning, dels udmunde over vandoverfladen i vandløbet for, at drænene er selvrensende. Hvis vandstanden i vandløbene stiger som en konsekvens af for eksempel ophør af vedligeholdelse, vil vandet fra drænene ikke længere løbe frit ud, da markdrænene nu vil munde ud under vandoverfladen.
Det vil få drænene til at stoppe og påvirke hele det bagvedliggende dræningssystem.
Konsekvenserne bliver ifølge Erik Hansen Blegmand fuldstændig som landbruget frygter i form af oversvømmelser, dårlig bæreevne og en lille roddybde med de konsekvenser, det får for udbytte med videre.
Økonomiske konsekvenser
Erik Hansen Blegmand kritiserer, at vandplanerne ikke indeholder konsekvensanalyser af virkemidlernes
- Påvirkning af landbrugets dræningsforhold tager udelukkende udgangspunkt i vandløbenes fysiske tilstand. De økonomiske konsekvenser ved at hæve vandstanden i vandløbene er dermed ikke belyst tilstrækkeligt, og de reelle omkostninger ved at gennemføre de planlagte virkemidler bliver langt højere, da det ikke kun er arealer nær vandløbene, der bliver berørt, fastslår Erik Hansen Blegmand.
Han efterlyser flere virkemidler, som kan sikre en opfyldelse af målene i forhold til vandplanen samtidig med, at afledningsinteresserne tilgodeses.
