Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet vil sammen med internationale forskere og danske og internationale virksomheder udvikle og teste forskellige drænfilterteknologier, der kan rense drænvandet for næringsstoffer.
Målet er at opsamle næringsstofferne, inden de ender i søer og fjorde, hvor de giver anledning til algeopblomstring og iltsvind.
- Vi håber med projektet at udvikle omkostningseffektive drænfilterløsninger, der kan bidrage til, at det i fremtiden vil være muligt at forene produktion af fødevarer med målene for miljø og natur, siger seniorforsker Charlotte Kjærgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Hun er en af hovedkræfterne bag projektet og fortalte om det på årets plantekongres.
Filtre i drænbrønde
En af de filterteknologier, som forskerne er påbegyndt afprøvning af, er filtre indsat i drænbrønde. Drænbrøndsfiltrene er især målrettet marker med stor risiko for tab af fosfor via dræn.
I første omgang er der fokus på at opsamle fosfor bundet til partikler. Senere følger afprøvning af forskellige filtre, der skal opsamle opløst fosfat fra drænvandet, ligesom mulighederne for at omsætte kvælstof og tilbageholde andre drænvandsforureninger også vil blive undersøgt.
I sidste fase vil omkostningseffektiviteten af drænbrøndsfiltre blive sammenlignet med forskellige typer af konstruerede vådområder, der også afprøves i projektet. Det vil danne grundlag for anbefalinger af drænfilterløsninger tilpasset lokale forhold.
Det oplyste Danmarks Jordbrugsforskning i en meddelelse, da projektet blev præsenteret i september 2010.
Stort potentiale med filtre
Ifølge Charlotte Kjærgaard er velfungerende dræn og grøfter en forudsætning for markbruget på de cirka 60 procent af det danske landbrugsareal, men dræn og grøfter fungerer samtidig som afstrømningsmotorveje, hvor næringsstoffer uhindret kan transporteres fra marken til vandmiljøet.
Ifølge Grøn Vækst skal udledningen af kvælstof reduceres med 33 procent og fosfor med 50 procent, og næringsstoftab via dræn skønnes i dag at udgøre 45-60 procent af det totale N-tab og cirka 33 procent af det totale P-tab med store regionale variationer, så der er et stort potentiale for at reducere udvaskningen med filterteknologier.
Charlotte Kjærgaard oplyste på plantekongressen, at potentialet samlet er på mellem 18.000 og 25.200 ton kvælstof og 400 ton fosfor årligt.
Udvaskning barriere for vækst
Udvaskning af næringsstoffer er i dag en af de største barrierer for fortsat vækst i planteproduktionen. Samtidig forventes ændringer i klimaet ifølge Charlotte Kjærgaard at føre til en større udvaskning samt højere vandtemperatur, hvilket betyder, at næringsstofkravene vil skærpes yderligere.
Og kravene om reduktion er ikke fordelt jævnt i landet. Størst reduktionskrav findes i områder, hvor en stor del af arealerne er drænede, og en forudsætning for fortsat fødevareproduktion i disse områder er ifølge Charlotte Kjærgaard, at udledningen af næringsstoffer reduceres.
Hun vurderer videre, at Drænfilterløsninger er et bud på en både realistisk og omkostningseffektiv løsning på en af de største og mest centrale udfordringer for landbrugserhvervet og miljømyndighederne.
Vådområder og filtre i brønde
Forskerne peger på konstruerede vådområder og brøndfiltre som lovende virkemidler til at bryde den direkte transportvej mellem mark og vandmiljø.
De konstaterer, at der i dag findes den nødvendige viden til at kunne udpege områder med risiko for tab af næringsstoffer.
Der er dog kun begrænsede danske erfaringer med hensyn til rensning. Men der er i 2010 iværksat systematiske målinger på tre anlæg for at kunne dokumentere effekten af konstruerede vådområder, som omfatter to hovedtyper med vandgennemstrømning enten overfladisk eller igennem en matrice.
Charlotte Kjærgaard oplyste, at konstruerede vådområder både virker i forhold til kvælstof og fosfor og kan designes, optimeres og målrettes specifikt i forhold til de enkelte næringsstoffer.
Hun nævnte også, at svenske erfaringer viser et stort potentiale for reduktion af næringsstoffer, men også, at der er store variationer, som viser, at lokale forhold som hydrologi, drænoplandsstørrelse og placering, topografi, jordtype og næringsstofbelastning har afgørende betydning for filtereffektiviteten - og for omkostningseffektiviteten.
Charlotte Kjærgaard skønner, at omkostningseffektiviteten under nogle forudsætninger vil være i størrelsesorden fra fem til 100 kroner pr. kg N, men hertil kommer eventuelle driftsudgifter.
