Sammen med Case IH er New Holland T7040 den nyeste model i testen. Havde New Holland fikset to ting, ville traktoren havne helt i front i testen.

Den ene akilleshæl er støjen fra transmissionen. Den anden er transmissionens evne til at bremse traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rummelig og overskuelig

Den blå traktor har en indbydende førerplads, som rangerer højt blandt konkurrenterne i testen. Det er trods alt den nyeste traktorkabine på markedet med rigtigt godt udsyn – også bagud ved tilkobling af redskab. 

Kabinen får jævnt gode karakterer over hele linjen, men testens højeste chauffør mener ikke, sædet kan komme højt nok op til at give tilstrækkelig støtte på lårene.

Kun én ting får dårlig karakter – og det er med god grund: Betjeningen af det automatiske klimaanlæg. Trafikfarlig og utilgængelig – og let at placere et andet sted.

Højlydt Belgier

New Holland har bidraget til at trække forventningerne til New Holland T7000 Auto Command op ved at annoncere traktoren som meget lydsvag. Ikke alle af de otte erfarne test-piloter er enige i det budskab.

Målingerne af støjen i kabinen viser et niveau, der placerer traktoren midt i feltet. Imidlertid mener chaufførerne, at traktoren har et støjproblem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet er ikke den generelle støj, men hydraulisk støj fra transmissionen, og støjen ændrer sig alt efter udvekslingen i transmissionen. Og det giver unødig opmærksomhed, som trækker ned i det samlede billede.

CNH erkender, at der er et vist støjproblem, men hævder, at årsagen er fundet, og problemet er løst.

God betjening

Den nye transmission gør et godt stykke arbejde under de fleste forhold. Men på ét område svigter den: Evnen til at bremse traktoren ned ad bakke.

På stejle skråninger må chaufføren bremse traktoren betydelig ned, for at transmission klarer at holde traktoren. I lighed med Case IH tilbyder New Holland motorbremse, og den bør være standard, mener chaufførerne i testen.

Enkelte mener også, at de kan mærke skiftet af de mekaniske trin i transmissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

T7040 har en rigtig god betjening og er efter Valtra den enkleste traktor at køre - uden nogen nævneværdig oplæring, mener test-chaufførerne.

New Holland har dermed en fuld pakke fra enkel betjening til fuld mulighed for avancerede funktioner. Den største forskel fra søster-traktoren Case IH er udformningen og betjeningen af kørehåndtaget. Hos New Holland vil håndtaget altid vende tilbage til midterposition. Vipper du den fremover, øges hastigheden, og jo mere du vipper, desto mere øges farten.

Hvis man kører i pedal-mode kan man give kørehåndtaget et skub, og derved låses farten, og man kan slippe pedalen.

Fremad/bagud-bevægelsen giver også chaufføren den mulighed at skifte køreretning i tillæg til vendegear-kontakten til venstre for rattet og i kontakten på kørehåndtaget.

Kørehåndtaget giver også mulighed for at styre cruise-control, foragerautomatik, lift og to hydraulikudtag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plusser

Rummelig og overskuelig kabine

Mange funktioner i kørehåndtag

Enkel at udnytte

Minusser

Støj fra transmission

Dårlig bremseevne i transmission

Artiklen fortsætter efter annoncen

Betjening af klimaanlæg

Importørkommentar

Af Jimmie Vestergaard, produktchef, New Holland Danmark

T7000 serien er den mest vindende serie nogensinde med blandt andet to sejre som årets traktor. I forbindelse med de nye Tier 4A-modeller skifter T7000-serien navn til T7. Et skift som er startet på flot vis med "Golden Tractor for Design 2011" til T7.210 Auto Command.

I denne test høster T7040 Auto Command også mange rosende ord - blandt andet for kabinens rummelighed og den lette betjening, som sker med udgangspunkt i det prisvindende Sidewinder II-armlæn og det integrerede kørehåndtag, der er designet med fokus på optimal ergonomi og let betjening. 

Med hensyn til placeringen af klimaanlægget burde det ikke genere brugere - man stiller jo sjældent på det. Hydraulikstøj fra transmissionen er siden denne test reduceret med blandt andet en opdatering af softwaren, og der arbejdes med yderligere forbedringer på rørføring og pumpe. Transmissionens evne til at bremse traktoren bestemmer man faktisk selv, idet man kan justere aggressiviteten, hvilket gælder både for acceleration og nedbremsning. Her har man altså mulighed for en indstilling, der burde kunne opfylde alle behov.