Trinløse transmissioner i traktorer er de seneste år blevet meget udbredt, og de fleste er i dag ikke i tvivl om, hvad en trinløs transmission er.
Men der findes faktisk flere forskellige systemer, som hver især også er en form for trinløs transmission. Det gælder for eksempel en variator, hydrostatisk transmission og en hydrodynamisk transmission (converter).
Den type af trinløse transmissioner, som traktorerne er udstyret med i testen kaldes i fagsprog CVT-transmissioner (Continuously Variable Transmission). Den er udstyret med en mekanisk del og en hydraulisk del, som i et sammenspil giver chaufføren de trinløse muligheder som eksempelvis høj hastighed ved lave omdrejninger og et 100 procent optimalt drejningsmoment til den gældende opgave.
Stort moment ved mange hastigheder
En transmissions fornemmeste opgave er at overføre motorens effekt og drejningsmoment ned til de trækkende hjul. Den mest normale måde at overføre kræfterne på er at bruge en mekanisk drivlinje - altså en normal gearkasse.
En enkel gearkasse med få tandhjul og et mere "direkte" træk giver det laveste tab af effekt. Når to tandhjul berører hinanden, vil der er altid opstå et effekttab ? det kaldes også friktionstab.
En mere kompleks transmission som eksempelvis en fuld powershift-transmission med flere gear har ofte oliekoblinger og smøring af de mange tandhjul, som igen kræver energi.
Til gengæld giver færre tandhjul og dermed færre gear også større risiko for, at man som chauffør vil have sværere ved at udnytte motoren optimalt.
En mekanisk transmission med 10 gear vil give et maksimalt drejningsmoment ved 10 forskellige hastigheder.
Fordelen ved den trinløse transmission er, at den i princippet kan levere maksimalt drejningsmoment fra motoren ud til hjulene ved hvilken som helst hastighed. Og der er sket meget, siden Leonardo da Vinci i 1490 første gang omtalte den variable transmission.
Variator-remmen er et velkendt princip, som bruges på mange mejetærskere. Den har imidlertid den ulempe, at den ikke kan overføre et stort moment.
Hydrostatiske transmissioner kan overføre et stort moment, men taber meget effekt ved øgede hastigheder og har generelt en lavere virkningsgrad. Det samme gælder hydrodynamiske transmissioner.
For at omgå dette problem kom man på ideen om at kombinere en mekanisk transmission med hydraulik. Væske er nemlig den mest smidige måde, hvorpå man kan overføre effekt fra et punkt til et andet.
Blandingsrace af hydraulik og mekanik
Allerede i 1911 konstruerede amerikaneren John Heider en traktor udstyret med et friktionsdrev. Traktoren havde hverken kobling eller gearkasse. Kraften blev overført gennem motorens svinghjul, som var belagt med læder. Ved at trykke langsgående skiver mod svinghjulet fremkaldtes en friktion, som derved omsattes til fremdrift.
Akslen med disse skiver kunne sideforskydes. På den måde ændrede traktoren kørselsretning.
International Harvester udviklede for mange år siden en slags hydrostatisk transmission, men der kom for alvor fart i sagerne, da Fendt lancerede Vario-transmissionen.
Den tekniske løsning var klar allerede i 1975, men først i 1996 havde man tilstrækkelig elektronik til at varetage styringen af CVT-transmissionen, så den kunne sættes til salg i Fendt 926 Vario.
Den mekaniske del af transmissionen har til opgave at overføre størst mulig effekt, da effekttabet er mindst ved ren mekanisk overførsel.
Den hydrauliske del skal sørge for at give chaufføren mulighed for at ændre på hastigheden på traktoren og stadig have kontrol over momentet fra motoren.
Effekttabet fra det hydrauliske område er stærkt omdiskuteret, men den gængse realitet er nok, at transmissionens samlede egenskaber og muligheder opvejer den mængde energi, der går tabt i hydrostaten.
Forskelle i transmissionerne
Selvom de trinløse transmissioner langt hen ad vejen virker ens for brugeren, så er der forskelle i opbygningen. Der kan være forskelle i antallet af planetgear. Og der er forskel på, hvor mange kræfter transmissionen tildeler ud gennem den mekaniske og hydrauliske del. Fendt og MF starter således overvejende med at sende kræften gennem den hydrauliske del og ender på stort set ren mekanisk kraft ved tophastighed. Deutz-Fahr og Same benytter ZF Eccon-transmission, som aldrig overfører mere end 40 procent af kræfterne hydraulisk.
Som bruger skal man være erfaren for at kunne mærke forskel på de forskellige trinløse transmissioner, og man må grundlæggende sige, at er det interessante er, om traktor og transmission er konstrueret, så man som chauffør får mest muligt ud af sin investering.
Ordet transmission
Transmission hedder på Latin transmissio og betyder "overførsel" - eller transmissus at "sende?. Ordet bruges i flere sammenhænge, og det er fordi, ordet overførsel ofte går igen i det danske sprog. Eksempelvis kan transmission nævnes inden for optik, her er ordet et udtryk for passage af et elektromagnetisk felt.
