Deutz-Fahr Agrotron TTV 620 fortjener ros for et fantastisk udsyn fra kabinen. Udsynet i traktoren er i en klasse for sig, uanset hvad du laver med den.

Men på en række andre områder er traktoren efterhånden blevet agterudsejlet. Lydniveauet er forholdsvis højt, betjeningen er lettere forældet, og funktionerne er lidt for enkle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har traktoren lidt problemer med at holde igen ned af bakke - selv med maksimal bremsning på transmissionen.

Det ville have været en fordel at teste den opgraderede udgave af Deutz-traktoren, som har et mere moderne førermiljø og en mere moderne terminal.

Ros og ris for enkelthed

Dette er testens eneste traktor uden nogen egen terminal. Når nogen funktioner skal indstilles, er det rart med en skærm - på TTV 620 sker det i et lille display foran på instrumentpanelet ved omdrejningstælleren i kombination med knapper på højre armlænskonsol.

Det betyder, at de mere avancerede funktioner er godt skjulte og kræver tilvænning for at blive brugt. Men skal man derimod have en traktor udelukkende til enkel kørsel er TTV 620 udmærket. Der er ikke meget, som skræmmer den uerfarne chauffør.

Deutz-Fahr TTV 620 TTV er imidlertid ikke den enkleste traktor at sætte sig ind i, men samtidig er den ikke umulig at få noget ud af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stort kørehåndtag

Kørehåndtaget i den grønne traktor lader dig regulere farten, skifte hastighedsområde, og indkoble cruise-controllen. Samtidig har den knapper til vendegear, liften i bag og to hydraulikudtag.

Alt dette fungerer ifølge test-chaufførerne fint, men selve kørehåndtaget er stort. De fortæller, at man derfor får følelsen af, at man ikke har det fulde greb omkring den, mener test-panelet.

Lys, men ikke lydløs

Lydmålingerne af traktoren viser, at Deutz-Fahr ligger højt angående støj - på højde med Fendt.  Men støjen fra den grøn/røde tysker opleves ikke så slemt som hos Deutz. På den trinløse Agrotron er test-chaufførerne enige med måleapparatet..

Kabinen er lys med et imponerende udsyn. Med den enkle betjening er der ikke mange forstyrrende elementer. Kabinens alder mærkes ved betjeningen af arbejdslyset. Det er lidt af en omstændig affære at få tændt dette lys.

Traktoren har gode trappetrin og er let at stige ind i. Men det er ikke helt nok - miljøet i førerkabinen trænger til en fornyelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deutz-Fahr TTV 620 falder gennemgående igennem på de punkter, der gælder transmissionen. Transmissionsbremsen er på niveau med Case IH og New Holland og heller ikke langt bag John Deere. På marken gør den et noget bedre indtryk, selvom den også under jordbearbejdning må trækkes lidt med sine enkle egenskaber.

I marken kommer den gode udsigt til sin ret, og der kan du drage nytte af den enkle og gode automatik til pto-arbejde, hvor traktoren selv reducerer omdrejningerne på motoren, hvis den taber for mange omdrejninger.

ZF bør notere sig, at både John Deere og Deutz-Fahr, som benytter Eccom-transmissionen, bliver straffet for egenskaberne i transmissionen.

Plusser

Suveræn udsigt fra kabinen

Enkel betjening

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kompakt med god effekt i forhold til størrelse

Minusser

Dårlige bremseeffekt

For højt støjniveau

For stort kørehåndtag

Importørkommentar

Af Kristian Dalum, produktchef, HCP Gruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som det også fremgår af artiklen, er den testede traktor en tidligere version. Det betyder, at sammenlignet med dagens udgave er støjniveauet reduceret dramatisk, da der er indført en opdateret S-version af kabinen med bedre afskærmning i bunden og med tykkere laminerede frontruder nederst.

Den "manglende" skærm, er nu også historie, idet den vellykkede i-Monitor med blandt andet radio, bluetooth, kamera og fuld brændstofkontrol er indført som standardudstyr. Betjeningshåndtagets tykkelse bliver ofte angrebet, men mest i forbindelse med førstehåndsindtrykket. I forbindelse med daglig brug høres sjældent kommentarer herom.

Det undrer mig lidt, at det ikke fremhæves, at TTV 620 er standardudstyret med en særdeles brugervenlig foragerautomatik, luftaffjedret førerkabine med automatisk niveauregulering, samt det at den kører 30 kilometer i timen med 1.110 omdrejninger pr. minut.