Abonnementsartikel
Et lillebitte forsøg i Østjylland bliver det første herhjemme, der skal afgøre, om det kan betale sig at rense biogas og sælge den i samme kvalitet som naturgas.
Forsøget finder sted hos Thorsø Biogas, og opstillingen tager det teknologiske serviceinstitut Agrotech sig af. Målet er at gøre det billigere at rense CO2 ud af biogassen, så der er ren methan tilbage. Den kan udnyttes præcis som naturgas. Det skriver Ing.dk.
Biogas består af cirka en tredjedel CO2. Gassen kan trods CO2-indholdet brændes i kraftvarmeværker, sådan som det også sker i Thorsø mellem Århus og Viborg. CO2'en forhindrer derimod biogassen i at komme ud i det fintmaskede naturgasnet sammen med kulbrinterne fra Nordsøens undergrund.
Der er ellers masser af kunder, som gerne vil købe gassen. Thorsø Biogas har talt med både store energiselskaber, svenskere, tyskere og sågar en varevognsforhandler. Alle vil de gerne købe den grønne gas i samme form som naturgas, fortæller driftsleder Ernst Klausen til Ing.dk.
For dyrt
Det lille forsøg i Thorsø skal efter planen være afsluttet i marts.