Uden at have en landbrugsuddannelse har den 36-årige sygeplejerske Pernille Jensen kastet sig over sit nye job i stalden med et resultat, der imponerer ægtefællen Hans Henrik Hyltoft.
- Siden Pernille sagde sit faste job op for to år siden, har hun sammen med vores dygtige, ukrainske praktikant Julie formået at få effektiviten op fra 26 til 31,5 smågrise pr. årsso. Det synes jeg er flot, siger en stolt Hans Henrik Hyltoft, hvis bedrift ved Randers omfatter 400 søer med 12.000 producerede slagtesvin pr. år.
Selv nøjes Pernille Jensen med at konstatere, at arbejdet med søerne giver en masse glæde og udfordringer i hverdagen.
- Samtidigt hjælper min baggrund som sygeplejerske til med at holde søerne raske. De er jo ikke så forskellige fra os mennesker i deres opbygning, og i begge sammenhænge er observation, omsorg og handling de vigtigste elementer, fortæller Pernille Jensen.
Hun har indført daglig vask af arbejdstøj og gummistøvler. Engangshåndklæder af papir er på plads. Desuden skal hænderne regelmæssigt sprittes af, når der arbejdes med syge eller smittede dyr.
- Ved at forebygge sygdomme og holde søerne i god form får man en højere produktivitet. Gode hygiejniske forhold hjælper også på resultatet, uddyber Pernille Jensen, der også gerne vil nævne den støtte, som hun har fået af konsulenterne fra LandboMidtØst og dyrlægerne fra DanVet.
Behandling af diarré
I sin behandling af diarré trækker Pernille Jensen også på sin viden som sygeplejerske.
- Diarré er et velkendt problem, der rammer både dyr og mennesker. Diarrén resulterer ofte i forskydning i kroppens naturlige væskebalance. Derfor er det vigtigt at tilbyde en elektrolytblanding svarende til kroppens indhold af sukker og salt.
Pernille Jensen har blandt andet etableret en sygeafdeling i en gammel stald, hvor syge dyr kommer til hægterne. Udover at det giver en faglig stolthed at kunne sende et raskt dyr til slagteriet i stedet for at lade det skyde, er der også en økonomisk gevinst i sygeplejen.
- Vi får 1.200 kroner for en so på slagteriet, mens det koster 160 kroner at få dyret skudt. Selvom det koster lidt ekstra på foderkontoen, er der altså fornuft i at pleje de syge dyr, uddyber Pernille Jensen.
Dybt uenig om smertelindring
Hendes erfaring med nyopererede patienter og den efterfølgende smertebehandling gør, at Pernille Jensen synes, at smertestillende behandling af kastrerede grise er noget af det bedste, der er set længe.
- Min viden om smerters indvirkning på stressniveauet i kroppen er med til, at jeg er dybt uenig med kritikerne af virkningen af den smertestillende behandling. Det tager ikke kastrationssmerten, men til gengæld har vi dyr, der hurtigere mobiliseres til at æde ved soen.
Ifølge Pernille Jensens erfaringer sænkes stressniveauet, hvilket rent fysiologisk betyder en bedre opheling og et velfungerende immunforsvar.
Lange dage for børnene
Inden hun begyndte at arbejde med søerne, underviste Pernille Jensen i sygepleje på SOSUnord i Svenstrup ved Aalborg, der ligger cirka 50 km fra hjemmet i Sønderbæk ved Randers.
- Det betød, at jeg skulle have vores to børn op ved halv seks-tiden om morgenen. Og der var ikke tid til samvær. Børnenes dage blev også lange, da de skulle i fritidsordning om eftermiddagen.
Som bedriften voksede, blev der behov for mere arbejdskraft, og familien begyndte at diskutere muligheden for at lade Pernille overtage pasningen af de 400 søer. Hvis en ny medarbejder skulle ansættes, ville det meste af Pernille Jensens løn gå til den ekstra lønudgift.
- En af mine kolleger havde forladt sygeplejerskejobbet til fordel for at arbejde med søer. Og hun var meget glad for at have skiftet job. Jeg var ude at se hende arbejde og syntes, at det kunne jeg da også prøve.
Pernille Jensens mand, Hans Henrik, blev advaret mod at lade sin kone arbejde hjemme. "Det giver skilsmisse", blev der sagt.
- Men vi blev enige om, at jeg skulle tage orlov i et halvt år og se, hvordan det gik, fortæller Pernille Jensen.
Sagde sit job op
Allerede efter tre måneder sagde hun sit faste job op. Arbejdet med søerne gik rigtig godt, og der blev mere tid til børnene Christine og Christian.
- Derudover blev jeg inddraget i den daglige drift af virksomheden og det betød, at jeg bedre kunne forstå min mands problemer og de udfordringer, som landmænd står overfor.
På landbrugets vegne bliver Pernille Jensen harm over den negative presseomtale, der dominerer i medierne. Hun undrer sig over, at landbrugets organisationer ikke er mere udfarende og fortæller om alt det positive, der sker i dansk landbrug.
- Det er kun skrækhistorierne, der kommer i de landsdækkende medier. Og så kan den almindelige læser let få det indtryk, at vi landmænd kun er en flok dyrplagere og miljøsvin.
- I virkeligheden er mange landmænd positive overfor regler og krav til dyrevelfærd og miljø, for det fører til, at landmændene hele tiden må tænke i nye baner, fastslår hun og opfordrer til, at landbrugets repræsentanter kommer op af stolene og viser befolkningen verdens bedste landbrug.
- Det nytter ikke noget, at de kun henvender sig i landbrugets egen presse. Landmændene ved nemlig udmærket, hvordan landet ligger. Det er den brede befolkning, der skal have budskabet, mener Pernille Jensen.
