På Agritechnica 2019 præsentere Vervaet træk på samtlige hjul på den selvkørende 20 kubikmeter nedfælder.

Når Agritechnica 2019 slår dørerne op på søndag, så bliver det med en spændende nyhed på Vervaet-standen, da den hollandske producent af gyllegrej og roe-udstyr præsenterer hjultræk på samtlige fem hjul på producentens selvkørende 20 kubikmeter gyllenedfælder.

Med træk på det midterste hjulpar kalder Vervaet den nye maskine for 5x5.

rich-media-1
Vervaet lancerer en HydroTrike XL-model 5x5 på Agritechnica 2019. Fotos: Vervaet.

Hydraulisk træk

Der er tale om hydraulisk træk på hjulene, hvor den midterste hjulpar får hjælp fra en hydraulikmotor med en kapacitet 175 liter i minuttet. Vervaet kalder drivlinjen på maskinen for VSG, hvor de to hydraulikmotorer, som driver bagakslen er forbundet med en våd lamelpladekobling og styres elktronisk, så når den ønskede hastighed i marken er opnået, kobles den ene motor delvist fra.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På landevejen anvendes kun den ene motor, og til- og frakoblingen sker helt automatisk. Den nye maskine kan opnå 40 kilometer i timen med 1.200 motoromdrejninger.

rich-media-2
Effekten leveres fra en 530 hestekræfter stærk Paccar-motor, som sender trækket ud til hydraulikmotorer på samtlige hjul.

Ny affjedring

Et tre-punkts affjedringssystem med store støddæmpere afløser de nuværende bladfjedre og giver maskinen mulighed for automatisk at låse en eller flere støddæmpere, hvis hældningssensorer vurderer, at det er nødvendigt ved kørsel i kuperet terræn. På Agritechnica viser man også en forbedret touchskærm.

{% image: 4 %}