Lyt til artiklen:

L&F: Enhedslisten er meget langt fra virkelighedens verden

00:00
Hastighed: ???x
01:24

- Enhedslistens forslag ligger meget langt fra virkelighedens verden og er en regulær afviklingsplan, siger Sørens Søndergaard som kommentar til Enhedslistens landbrugsudspil.

- En model hvor man bruger den fulde CAP-ramme til finansieringen af udtagning, vil sætte dansk landbrug i en umulig konkurrencesituation i forhold til landbrug i andre EU-lande, siger formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enhedslisten vil omlægge over en femtedel af det danske landbrugsareal til skov, vild natur, græsarealer og energiafgrøder.

Sørens Søndergaard vurderer at, forslaget vil koste i omegnen af 25.000 arbejdspladser og et fald i eksporten på 20 milliarder kroner.

- Den produktion vi mister, vil flytte til andre lande og så vil den globale udledning af klimagasser stige, fordi efterspørgslen fortsat vil være til stede, siger han.

- En plan som den Enhedslisten nu har fremlagt vil fjerne hele grundlaget for fortsat udvikling af vores erhverv. Vi vil ganske enkelt ikke længere kunne levere nye teknologier, sorter, gener og knowhow, som kan give de flotte resultater herhjemme og globalt, siger Søren Søndergaard.

- Vi skal huske alle på, at vores største bidrag til det globale klima netop er eksport af teknologier, sorter, gener og knowhow, siger formanden.