Automatisk oplæsning:

Danish Agro udbetaler 48 mio. kr til medlemmer

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Danish Agro udbetaler 48 millioner kroner til medlemmerne.

Rekordhøj egenkapital og en række solide nøgletal betyder, at Danish Agro kan sende 48 mio. kr. tilbage til medlemmerne i overskudsudlodning.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand i Danish Agro, Jørgen H. Mikkelsen, er tilfreds med, at der kan sikres udlodning til medlemmerne på trods af et udfordrende 2020:

- Det er yderst positivt, at soliditeten i Danish Agro koncernen, på trods af en stor omsætningsstigning, er fastholdt på 31 %. Derfor er det glædeligt, at vi endnu en gang er i stand til at tilgodese vores medlemmer gennem overskudsudlodning med 25 % af overskuddet efter skat. Helt præcist sender vi 48 mio. kr. tilbage til medlemmerne. Det er et naturligt mål for os som andelsselskab, at vi er i stand til at præmiere vores medlemmer, når de økonomiske forudsætninger er til stede, siger han, og fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Forudsigelighed er en vigtig hjørnesten i Danish Agros udbyttepolitik. Vi har i dag en god balance mellem hensyn til overskudsudlodning til vores ejere og virksomhedens mulighed for yderligere at udvikle sig, siger han.

Danish Agro står både finansielt og kommercielt stærkt ved indgangen til 2021 og sætter sig høje finansielle mål for det kommende år.

- Vi har ambitioner om at skabe så meget værdi for vores medlemmer som muligt. Det skal ske i dagligdagen gennem et værdiskabende samarbejde med os, og så sigter vi efter at kunne sikre overskudsudlodning ved årsregnskabets afslutning. For 2021 forventer vi et resultat før skat i niveauet 500 mio. kr. og en soliditetsgrad i niveauet 32 %, siger han.